Vikariat: Engageret Medarbejder til Fritidsklub PORTEN
Fritidsklub Porten søger en ambitiøs og motiveret medarbejder til et vikariat.
Vikariatet er på 35 timer ugentligt fra d. 1. september 2025 til 26. juni 2026
I nedenstående kan du læse mere om os og det vil være en klar fordel hvis du har kompetencer og brænder for flere af vores læringsmiljøer i klubben. Det forventes derfor også at du i ansøgningen beskriver, hvordan dine egne kompetencer kan bidrage til dette.
Vi forventer at du:
- Har relevant erfaring med nogen af vores læringsmiljøer
- Kan igangsætte samt faciliteter aktiviteter for børn og unge, gerne indenfor en af vores læringsmiljøer
- Arbejde med en reflekterende tilgang, både til børn såvel som kollegaer og vores pædagogiske praksis
- Har et drive og et gåpåmod som kan inspirere og smitte af på børnene
- Evner til at nedtrappe og gå ind i konflikter med en anerkendende tilgang
- Fleksibel og samarbejdsvillig på tværs af forskellige arenaer
- Aftenarbejde to dage om ugen til kl. 20.00
Om os:
Klub Porten er en del af Fritidscenter Brønshøj-Husum, som er en selvejende institution etableret i august 2016, og hvis helt centrale mål er at skabe et stærkt og attraktivt fritidstilbud for alle børn og unge i Brønshøj, Bellahøj og Husum.
Klub Porten holder til i et stort hus med mange rum, plads til aktiviteter, en dagligdag præget af kreative muligheder og godt med krudt på! Vi har p.t. et dagligt fremmøde på ca. 250 børn i fritidsklubben fra 4.-7. klasse.
Klubben har boldbur, skaterbane, café, E-sport og gamingmiljø, en stor sal og en lillesal med plads til billard og bordtennis, digitalt designrum med bl.a. VR og iPads, rollespil samt musikværksted og to kreativt dedikerede værksteder. Der er masser af mulighed for at udfolde sig i vores store kreative værksteder, som rummer både arbejde med at sy, træ, håndværk, smykkefremstilling og meget andet. Kort sagt alt fra små-nørderi til store armbevægelser!
Du kan se Klub Portens faciliteter her: https://www.youtube.com/watch?v=FSvyBnC6jwA&ab_channel=KlubPorten
Vores adresse er Frederikssundsvej 159, 2700 Brønshøj. Se mere om os på www.fcbh.dk
Ansættelse:
- OBS! Tidsbegrænset med mulighed for forlængelse
- Stillingen er på 35 timer om ugen, på en årsnorm. Derudover forventes det at du deltager i aktiviteter, arrangementer, kolonier og andet, som ligger uden for normal åbningstid (13.00-18/20.00)
- Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 34
- Du kan kontakte koordinator Michael Emil med uddybende spørgsmål på telefon: 277748 24.
- Løn og ansættelsesforhold er ifølge Bupl´s overenskomst.