etjob.dk
Viborg kommune Specialsygeplejerske

Vikariat Sygeplejerske - Bjerringbro Hjemmepleje

Brænder du for et arbejde i tæt tværfagligt samarbejde omkring borgeren i eget hjem,
så er chancen der nu.

Du kan blive vores nye kollega, indenfor et spændende ældreområde i udvikling i distrikt Bjerringbro Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering.
Vi søger en sygeplejerske der trives med udfordringer, som kan lide komplekse sygeplejefaglige opgaver og udvikling af dine egne og kollegaers kompetencer.

I Bjerringbro arbejder vi i borgernæreteams og er i gang med at implementeret selvstyrende teams i vores dagligdag. Det betyder, at vi er opdelt i 3 grupper bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter og ufaglærte som dækker hver deres område af distriktet.

I hvert team arbejder vi på tværs af faggrupper med udgangspunkt i at løse borgerens behov ud fra rette faglighed og personlige kompetencer, dette betyder at du som sygeplejerske tager del i både plejen og behandlingen af borgeren. Vi har ugentlige tværfaglige møder med terapeuter og visitator, samt teammøder i hver gruppe, ligeledes har vi læringsmøder hver 3 måned hvor der er interne og eksterne undervisere.

Vores tilgang til borgeren er rehabiliterende, hvilket betyder, at *hvad borgeren kan selv, skal borgeren selv**”***, derfor benytter vi os også af velfærdsteknologi i såvel hjemmepleje som sygepleje, vi har bl.a. skærm løsninger, hvilket betyder at nogle borgere får helt eller delvis deres ”besøg” via en skærm eller deres mobiltelefon.

Vi har jf. sundhedsaftalen stort fokus på tidlig opsporing via TOBS og triagering af borgere, derfor afholder hvert team tavle – og triagemøder dagligt, blandt andet for at kunne forebygge og undgå indlæggelser. I øjeblikket har vi meget fokus på at få den nye ældrelov implementeret i vores dagligdag.
Vi dokumenterer i Nexus.

Vi tilbyder

  • et tværfagligt samarbejde om borgeren
  • spændende udfordringer i en afvekslende og udfordrende hverdag
  • god introduktion og imødekommende kolleger
  • god kollegial sparring, både monofagligt og tværfagligt
  • medindflydelse og frihed under ansvar
  • en arbejdsplads med arbejdsmiljø i fokus, hvor værdier som mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod vægtes højt
  • ledelse tæt på.

Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske med høj faglighed og gerne klinisk erfaring
  • gerne faglig erfaring med både somatiske og psykiatriske sygdomme
  • arbejder selvstændigt inden for eget kompetenceområde og kan tage beslutninger
  • har lyst til og ser værdien i at arbejde tværfagligt til gavn for borgeren. Herunder at du ser værdien i at vejlede/ undervise sosu-personalet og på den måde aktivt deltage i deres kompetenceudvikling
  • er anerkendende i samarbejdet med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • tager ansvar, både personligt og fagligt
  • har et respektfuldt og positivt menneskesyn, og at du arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den enkelte borgeres prioriteter og ressourcer
  • ønsker at tage del i den digitale udvikling indenfor pleje og omsorg.

Stillingen er et vikariat fra den 1. novenmer 2025 til og med 31. august 2026, på 37 t/ugentligt eller efter aftale. Stillingen er i dagvagt og der arbejdes fast hver 4. weekend. Ansættelse pr. 1. november 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Samtaler
Samtaler forventes afholdt i uge 39.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Birgitte Fiskbæk på telefon 51 26 92 24 eller distriktsleder Tonje Fromreide på telefon 24 85 40 59.