Vil du prøve kræfter med projektbaseret læring, så har vi et – sjældent – barselsvikariat på mellemtrinnet på skolen på grundtvigsvej, frederiksberg

Vi søger en barselsvikar til mellemtrinnet med et eller flere af følgende fag: dansk, idræt, engelsk, HD, DSA. Vi er en skole, der arbejder med projektbaseret læring på tværs af fag, så dine fag skal både tænkes i dybden og ind i en sammenhæng med andre fag og med verden uden for skolen.

Du vil blive del af en hverdag, hvor vi arbejder for, at alle børn er en del af et læringsfællesskab, så alle oplever at høre til og have noget at bidrage med.  Vi tager afsæt i det fælles børnesyn: ’Alle børn gør det rigtige, hvis de kan’, og du vil komme til at indgå i forpligtende teamsamarbejde på mellemtrinnet.

Teamet består af  4 lærere og 2 pædagoger, der samarbejder en 3. klasse, en 4. klasse og en 5. klasse. Her foregår undervisningen i en vekselvirkning mellem årgangsbaserede klasser og fleksible projekthold for derigennem at tilgodese alle børns faglige og sociale udvikling. 

Du skal således have lyst til at være en del af et tæt teamsamarbejde, hvor du både kan arbejde selvstændigt og gå forrest, og andre gange tage følgeskab og udføre andres idéer. Desuden skal du have ønske om, at din faglighed sættes i spil og udfordres i et professionelt læringsfællesskab.

Udover at være læreruddannet forventer vi, at du:

  • Næres af at være en del af et professionelt teamsamarbejde
  • Har en solid faglig forankring i dine fag
  • Har lyst til at være en del af vores arbejde med Projektbaseret læring
  • Er i stand til at motivere og inspirere eleverne ved at arbejde med undervisning og læring på mange forskellige planer
  • Trives i et forpligtende ogligeværdigt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger

Vi kan tilbyde:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab i teamet og på skolen som helhed.
  • En skole med et stærkt fællesskab mellem børn og voksne
  • Et fælles fodslag i arbejdet med Projektbaseret Læring, der giver mening og motivation
  • Et velfungerende samarbejde mellem medarbejdere og ledelse med fokus på inddragelse og medbestemmelse

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest ved nyansættelser i Frederiksberg Kommune samt at kommunen ønsker at fremme ligestillingen og derfor opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøgning sendes elektronisk via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Medsend cv, bilag og eksamensbevis.

Ansættelse pr. 01.08.2025. Ansøgningsfrist 11.06. kl. 12.00. Der afholdes 1.samtale d.12.06.25. og 2.samtale d.16.06.25.

For nærmere info kontakt skoleleder Helle Bjerg, 28980518 eller pædagogisk leder Mette Bak Tang 28980512

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.