Webspecialist - Syddansk Universitet Humanistisk Fakultet
Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet søger en erfaren og digitalt stærk webspecialist til vores kommunikationsenhed. Vi har brug for en kollega, der kan løfte og udvikle vores digitale platforme – med særlig vægt på at få det optimale ud af SDU’s CMS-system, SEO og digital annoncering.
Om os
Det Humanistiske Fakultet samler alle kommunikationsopgaver i én enhed, der arbejder med:
- Markedsføring og branding af fakultetets uddannelser
- Formidling af forskningsnyheder
- Intern og ekstern kommunikation om fakultetets arbejde og politiske dagsordener
Vi er særligt optaget af at styrke de humanistiske uddannelsers synlighed og relevans, men også i at styrke synligheden af vores forskning og forskere over for samarbejdspartnere og omverdenen i øvrigt.
Kommunikationsenheden er placeret i fakultetssekretariatet, hvor vi arbejder tæt sammen i enheden, men også med de øvrige sekretariater og fakultets ansatte i øvrigt. Vi prioriterer i øvrigt samarbejdet med vores kolleger i den øvrige del af organisationen højt.
På fakultetssekretariatet er der højt til loftet, og vi lægger vægt på kvalitet, samarbejde og at skabe resultater, vi kan være stolte af.
Om stillingen
Som webspecialist bliver du ansvarlig for at sikre, at vores digitale tilstedeværelse er professionel, brugervenlig og målrettet. Dine primære opgaver bliver:
- Drift, udvikling og optimering af fakultetets websites i Sitecore
- Rådgivning og support til kolleger om webindhold og digitale løsninger
- SEO-analyser og implementering af konkrete forbedringer
- Planlægning, eksekvering og optimering af annonceringskampagner på Meta-platformene
- Dataanalyse og afrapportering på web- og kampagneindsatser
- Bidrag til kommunikationsenhedens øvrige projekter, herunder markedsføring og forskningsformidling
Om dig
Vi forestiller os, at du har:
- Solid erfaring med Sitecore
- Indgående kendskab til SEO – både teknisk og indholdsmæssigt
- Dokumenteret erfaring med annoncering på Meta (Facebook/Instagram Ads Manager)
- Stærke analytiske evner og erfaring med at bruge data til at skabe forbedringer
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i en stor og kompleks organisation
- En struktureret, serviceorienteret og resultatorienteret tilgang
Det er en fordel, hvis du også har:
- Erfaring med Siteimprove og andre analyseværktøjer
- Evne til at tænke strategisk i forhold til digital kommunikation og brugerrejser
- Erfaring fra universitetsverdenen
- Erfaring med rådgivning og sparring i en organisation med mange faglige miljøer
Vi tilbyder
- Et spændende og udviklende job, hvor du får stor indflydelse på den digitale kommunikation
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
- Mulighed for at bringe dine digitale kompetencer i spil i arbejdet med at styrke humaniora
- Gode rammer for faglig og personlig udvikling
Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte souschef Rune Nørgaard Jørgensen, tlf. 6550 2591 / xrodriguezthomashansenrunetleon@choi.dksdu.dkwhite-smith.dkholmes.dk
Løn og ansættelse
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.