Weekend Dyrepassermedhjælper - Hjørring Dyreparken
Hvis du har flair og interesse i at arbejde med dyr, vil denne stilling være den helt rette for dig. Vi søger en mødestabil, åben og imødekommende person, der hver 2. weekend vil komme og fodre dyrene og klare daglig rengøring i burene. Du vil komme i kontakt med mange forskellige dyr, da der i Dyreparken er geder, fugle, surikater, skildpadder, slanger, ænder, papegøjer og næsebjørne m.m.
I hverdagen, i tidsrummet mellem 07.00-15.00, er Dyreparken et aktivitets- og samværstilbud i Hjørring Kommune (SEL §104) for borgere med nedsat fysisk og eller psykisk funktionsevne. Dyreparken er desuden et gratis tilbud for alle, som har lyst til at besøge dyreparken, der har åbnet hele året rundt.
Vi søger en medarbejder, som kan arbejde i weekender og helligdage. En vagt er af 3 timers varighed, både lørdag, søndage og helligdage. Du indgår i et team, hvor I er to om at fordele weekend- og helligdagvagterne imellem jer. Således man f. eks kun arbejder hver anden weekend (og helligdage), og hver vagt skal være afviklet indenfor tidsrummet kl.7.00-15.00.
Oplæring vil finde sted både i hverdagen og i weekenden.
Lidt om dig:
- Har erfaring/ interesse i at arbejde med dyr
- Kan arbejde selvstændigt og er praktisk anlagt
- Har sociale kompetencer til at tale med Dyreparkens besøgende
- Møder op med en positiv indstilling, er veloplagt og mødestabil
- Har kørekort.
Praktiske oplysninger:
Ansættelsesudvalget består af:
Afdelingsleder Hanne Byrialsen Larsen og medarbejderrepræsentant Anette Jensen.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden hverken inde eller ude, dette gælder også snus.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Byrialsen Larsen på mobil 4122 6455.
Du skal kunne træde til hurtigst muligt.
Frist for ansøgning er den 5. september 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag online - via vores rekrutteringssystem ”Emply”. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning.