Weekendafløser i Kommunal Hjemmepleje, Frederiksberg
Er du sygeplejestuderende eller social- og sundhedsassistent elev?
Hvorfor skal du vælge os?
- Du ønsker god og brugbar erfaring med plejen af ældre mennesker og samtidig supplere din SU eller elevløn
- Du ønsker at arbejde i weekender, hver 2. eller 3. weekend. Også gerne hverdage ifm. ferier og lign.
- Du trives med at arbejde selvstændigt men kender også vigtigheden af at dele dine observationer med kollegaer til frokost.
Du vil få:
- Meget erfarne, engagerede og dygtige kollegaer
- En introduktion tilrettelagt efter dine behov, da det er vigtigt for os, at du som ny får en god og tryg start.
- Dine opgaver vil primært bestå af plejeopgaver hos borgerne. Er du langt i din uddannelse er der mulighed for at blive oplært i simple sygeplejeopgaver.
- Et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere/assistenter og sygeplejersker.
- Et arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse og god trivsel.
Du bliver en del af holdet i område 30, som holder til på den smukke hospitalsgrund på Frederiksberg.
Hvis du er ansat som elev i Frederiksberg Kommune må du ikke arbejde hos den kommunale hjemmepleje.
Vil du høre mere om os eller om den spændende stilling, er du velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe eller ringe til Teamledere: Tina på tlf. 2898 5367 eller Susanne på tlf. 2898 3252
Vi vil vente i spænding på at modtage din ansøgning og vi indkalder løbende til samtale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til aftale mellem FOA og Frederiksberg Kommune.
Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune skal vi bede dig fremvise straffeattest inden tiltrædelse i stillingen. Det er desuden et krav, at du har egen cykel.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.