Jobformidler til fleksjobområdet - Fredericia Kommune

Socialrådgiver · Fredericia ·
Fredericia Kommune / jobformidling / fleksjob / socialrådgiver / Fuldtid / Fuldtid

I Fredericia Kommune sætter vi ambitiøse mål for vores beskæftigelsesindsats og tror på, at hver borger besidder unikke ressourcer, som kan bidrage til arbejdsmarkedet.

Er du klar til at gøre en forskel og være ambitiøs sammen med vores ledige fleksjobbere?
Kan du kombinere faglighed og empati – og samtidig være målrettet?

  • så hører vi gerne fra dig.

Vi søger en uddannet socialrådgiver eller socialformidler til en fast stilling
Du skal have dokumenteret erfaring med sagsbehandling inden for beskæftigelsesområdet.

Stillingen er organisatorisk placeret i Job og Erhvervs fleksjobteam, som består af fem medarbejdere. Alle varetager rollen som jobformidler og har myndighedsansvar for fleksjobberne.

Teamets opgaver er fordelt således:

  • Tre jobformidlere arbejder med indsatsen for ledige fleksjobbere
  • To jobformidlere arbejder med fastholdelse og opfølgning for personer i fleksjob
  • Dertil en virksomhedskonsulent der understøtter jobmatch og opsøgende kontakt til arbejdsmarkedet.

Den ledige stilling er forankret i indsatsen for ledige fleksjobbere.

Dine primære opgaver
Som jobformidler får du ansvar for din egen sagsstamme og arbejder helhedsorienteret med borgerens vej mod beskæftigelse.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

Samtaler og vejledning

  • Gennemføre jobrettede og motiverende samtaler med borgere på ledighedsydelse
  • Udarbejde og følge op på ”Min Plan” og ”ABC-jobmål” i tæt dialog med borgeren
  • Understøtte borgerens afklaring af jobmål og muligheder på arbejdsmarkedet
  • Facilitere forberedende og jobrettede forløb.

Koordinering og opfølgning

  • Henvise til relevante kommunale og private tilbud
  • Samarbejde med andre aktører om opkvalificering og jobmatch
  • Følge op på igangværende indsatser og løbende revurdere sager

Samarbejde og myndighedsopgaver

  • Samarbejde tæt med virksomhedskonsulenter om fælles indsatser
  • Indgå i dialog med virksomheder med henblik på det rette match
  • Udvikle og afklare arbejdsevne samt klargøre sager til rehabiliteringsteamet
  • Sikre rettidighed og kvalitet i myndighedsopgaverne.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring med sagsbehandling inden for beskæftigelsesområdet
  • møder borgere i øjenhøjde og arbejder relationelt og anerkendende
  • tror på, at der findes et arbejde til alle – også borgere i fleksjob
  • har en motiverende og inspirerende tilgang til borgerens jobmål
  • har kendskab til arbejdsmarkedet – gerne også det lokale
  • trives i et tempofyldt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
  • har personlig pondus og arbejder med empati og faglig tydelighed
  • er en holdspiller, der tager initiativ og arbejder naturligt på tværs
  • har flair for administrative opgaver og arbejder struktureret med deadlines
  • har kørekort (bil er en fordel men ikke et krav).

Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
Du bliver en del af et team med højt fagligt niveau, stor grad af medindflydelse og fokus på kvalitet i indsatsen.

Vores kerneværdi er at møde borgerne i øjenhøjde og – gennem relationen – støtte og motivere dem i deres vej mod virksomhederne.

Vi prioriterer

  • faglig sparring i hverdagen
  • et godt kollegialt fællesskab
  • mulighed for selv at tilrettelægge opgaver
  • løbende faglig og personlig udvikling.

Organisering og udvikling
Jobcenter Fredericia er i gang med en løbende implementering af den nye beskæftigelsesreform. Den beskrevne organisering afspejler den nuværende struktur, men kan udvikle sig i takt med implementeringen af reformarbejdet.

Vi ser dette som en mulighed for både faglig og organisatorisk udvikling. Derfor prioriterer vi fleksibilitet og nysgerrighed i arbejdet samt evnen til at arbejde bredt og tænke indsatser sammen på tværs af målgrupper. 

Vil du vide mere
Kontakt gerne følgende, hvis du har spørgsmål til stillingen: 
Jobformidler, Jannie Swensson, 2510 5625.
Jobformidler, Anja Dyhr, 6192 7666
Faglig koordinator, Louise Sterndorff, 5084 5726.
Afdelingsleder, Malena Thusanth, 2279 5773.

Ansøgning - Del gerne din motivation med en videohilsen (frivilligt)
Vi modtager gerne en kort videohilsen sammen med dit ansøgningsmateriale, hvor du har mulighed for at uddybe din motivation for rollen som jobformidler på fleksområdet hos os. Det er naturligvis helt frivilligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. april 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler
Udvælgelse af kandidater til samtale sker onsdag den 18. februar 2026. Du skal derfor være opmærksom på, at du kan blive inviteret med kort varsel.

Vi afholder ansættelsessamtaler 23. februar 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Ansøgningsfrist
17. februar 2026 kl. 12:00.

Jobbet er placeret i Fredericia kommune, Region Syddanmark. Se flere socialrådgiver jobs i Fredericia eller Region Syddanmark.

Oprettet 13 januar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rekruttering, HR og Organisation +4572106877

Lignende jobs