Juniorkonsulent – Trafikplanlægning: analyser rejsemønstre, styr togtrafik (stud)

Studentermedhjælp · Høje-Taastrup ·
DSB / Ufaglært / dataanalyse / automatisering / transportplanlægning / Deltid / Vikar / Deltid

Kan du forestille dig at arbejde med trafikale analyser og bidrage til strategiske udviklingsprojekter hos os, mens du studerer?

Som Juniorkonsulent til Strategisk Trafikplanlægning får du en unik mulighed for at arbejde med dataanalyse og automatisering i planlægningsprocessen, der bidrager til fremtidens togtrafik i Danmark.

Mød dit nye team i Strategisk Trafikplanlægning Vi er 10 kolleger, som arbejder med at skabe fremtidens jernbanetrafik i Danmark.

Vores arbejdsområder inkluderer trafikscenarier, køreplaner og materielomløbsplaner samt DSB's trafikale visioner for 2030 og frem.

Vores mål er at gøre jernbanen mere attraktiv for kunderne og bidrage til løsningen på fremtidens klima- og trængselsudfordringer.

Vi fastlægger rammerne for DSB’s årskøreplan, der planlægges op til 2 år i forvejen, samt mere langsigtede planer og trafikvisioner. Vi har også ansvaret for at udvikle vores internationale trafik.

Vi tilbyder dig en spændende rolle, hvor du får mulighed for at kombinere dine studiefærdigheder med konkrete opgaver, samt indsigt i en kompleks og teknisk verden inden for jernbanetrafik og transportplanlægning.

"Du skal søge jobbet, fordi det er en fed mulighed for at få praktisk erfaring og en dybere forståelse for, hvordan den offentlige transport fungerer og bliver planlagt i Danmark.

Jeg har kunnet bruge meget af teorien fra mit studie, især omkring databehandling og hvor vigtigt det er at arbejde med data i den virkelige verden. Det har været fedt at se, hvordan nogle af de ting, jeg har lært på DTU, faktisk kan bruges i en stor organisation som DSB,"

fortæller Emma, som læser en kandidat i matematisk modellering og har været Juniorkonsulent hos os i et år.

Hvad skal du lave? Stillingen er på ca. 10-15 timer om ugen, og vi tilpasser selvfølgelig arbejdstiden, så den passer med dine eksamensperioder og studiemæssige forpligtelser.

Som Juniorkonsulent i Strategisk Trafikplanlægning vil du spille en vigtig rolle i at sikre, at DSB træffer datadrevne beslutninger. Du arbejder med opdatering og optimering af vores datamodeller og får mulighed for at bidrage til analyser af vores kunders rejsemønstre.

En typisk arbejdsdag kan starte med at du opdaterer og kvalitetssikrer vores Origin-Destination (OD) Matrice, som vi anvender til planlægning eller arbejder med at forbedre og effektivisere datakvaliteten.

Senere på dagen arbejder du måske med at analysere rejsemønstre for et specifikt område, eller du udvikler et lille værktøj i Python eller Excel, som kan lette arbejdet for teamet. Dagen kan også inkludere mindre ad hoc-opgaver, der kræver programmering eller analyse.

For at sikre, at dine interesser og faglige evner kommer til deres ret, tilpasser vi opgaverne til det, du er bedst til, samtidig med at vi giver grundig oplæring i nye områder, så du kan udvikle dig i rollen.

Dine primære opgaver vil være

  • Opdatering og vedligeholdelse af data til vores passageranalysemodeller.
  • Analysere udvikling i rejsemønstre for specifikke geografiske områder eller billettyper
  • Simplificering og forbedringer af dataflows for at effektivisere vores arbejdsprocesser
  • Udvikling af mindre hjælpeværktøjer i Python eller Excel
  • Ad hoc-opgaver inden for programmering og analyse

Hvem er du? Du er i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse. Din studieretning behøver ikke at være inden for jernbane, mobilitet eller transport, men det er vigtigt, at du har en logisk og analytisk tilgang og kan sætte dig ind i komplekse systemer og problemstillinger.

Vi leder efter dig, der har en interesse for dataanalyse, programmering og automatisering og som samtidig er nysgerrig på at lære nyt. Du trives i et miljø, hvor der både er plads til fordybelse og godt humør.

Du har lyst til at kombinere dine færdigheder fra studiet med konkrete arbejdsopgaver og på sigt få ansvar for egne opgaver inden for opdatering og optimering af datamodeller.

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer

  • Erfaring med datahåndtering og programmeringssprog som Python, SQL, R eller lignende.
  • Forståelse for data og dataanalyser en struktureret tilgang til problemløsning.
  • Evnen til at samarbejde og bidrage med idéer og løsninger.
  • En positiv og imødekommende tilgang til arbejdet.
  • Du taler og skriver dansk på professionelt niveau

Hvad tilbyder DSB? Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine evner og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Ansættelse efter gældende AC-overenskomst (mellem Akademikerne og DSB)

Læs mere om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu For at komme i betragtning til stillingen skal du være studieaktiv på en akademisk uddannelse og indskrevet på et universitet.

Ansøgningsfristen er d. 5. april 2026.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Som en del af ansøgningsprocessen bedes du besvare nogle spørgsmål, uploade CV samt studiedokumentation og evt. karakterudskrift. Vi ønsker ikke at modtage en skriftlig ansøgning.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til Afdelingschef Lars Krogsdam på tlf. 24684498

#LI-Hybrid
#LI-MR1

Jobbet er placeret i Høje-Taastrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i Høje-Taastrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 18 marts og udløber 5 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lars Krogsdam kerrevanLCKJthomasjessica@dsbosbornjones.dk +4524684498