Jurastuderende til Domstolsstyrelsen
Søger du et fagligt udfordrende studiejob på en spændende arbejdsplads i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Så er en stilling som studentermedhjælper i Domstolsstyrelsen måske noget for dig.
Vi søger to fagligt stærke og engagerede jurastuderende til enheden Jura og Forretning i Domstolsstyrelsen.
Hvem er vi?
Domstolsstyrelsen er en del af organisationen Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene, og vi er derfor med til at arbejde for ret og retfærdighed.
Som vores nye studerende bliver du en del af enheden Jura og Forretning, hvor vi er 24 engagerede medarbejdere, heriblandt andre studerende. Vi har et stærkt fagligt miljø med fokus på at skabe resultater af høj kvalitet, og hvor arbejdsglæde og trivsel er i højsædet.
Den ene stilling er i vores Jurateam, som bl.a. besvarer henvendelser fra borgere og interessenter, laver udtalelser til brug for besvarelse af folketingsspørgsmål og lovhøringer, behandler sager om erstatningskrav, arbejdsskader ved Danmarks Domstole, aktindsigter og brud på persondatasikkerheden hos retterne.
Den anden stilling er i vores Forretning og Compliance team, som primært har ansvaret for at understøtte samarbejdet mellem domstolene og øvrige aktører på de respektive fagområder (straffe-, civil-, skifte- og fogedområdet) og i den forbindelse sekretariatsbetjener en række udvalg, fora og arbejdsgrupper. Teamet står for diverse udviklingsinitiativer, som bl.a. involverer lovarbejde i bred forstand, og laver også databeskyttelsesretlige vurderinger af eksisterende og nye tiltag. Derudover har teamet det overordnede ansvar for at sikre drift og udvikling af Domsdatabasen, som er en database, hvor du kan finde og læse udvalgte domme afsagt ved domstolene.
Hvad skal du lave?
Dine primære opgaver i Jurateamet bliver, at:
- besvare skriftlige og telefoniske henvendelser fra borgere, virksomheder og myndigheder om domstolene og Domstolsstyrelsen
- bistå med behandlingen af sager om brud på persondatasikkerheden hos retterne
- behandle arbejdsskadesager
- bistå i løsningen af teamets øvrige opgaver, herunder at foretage research og juridisk informationssøgning og skrive udkast til juridiske notater eller afgørelser i sager om erstatningskrav mod retterne
- løse forefaldende administrative opgaver i mindre omfang
Dine primære opgaver i Forretning og Compliance bliver, at:
- besvare skriftlige henvendelser fra borgere, virksomheder og myndigheder primært vedrørende Domsdatabasen
- behandle anmodninger om API-adgang til Domsdatabasen
- bidrage til udarbejdelse af tekster til hjemmeside og forskellige rapporter om Domsdatabasen
- bistå med udarbejdelse af standardtekster, der anvendes af retterne i fagsystemerne
- bistå i løsningen af teamets øvrige opgaver, herunder at foretage juridisk informationssøgning og skrive udkast til juridiske notater, analyser og beslutningsoplæg
- løse forefaldende administrative opgaver i mindre omfang
Hvem er du?
Du er en fagligt dygtig og engageret studerende, som læser jura eller erhvervsjura og
- har kendskab til den juridiske metode
- er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
- er grundig, struktureret, ansvarlig og serviceminded
- er selvstændig og har gode samarbejdsevner
Det er desuden vigtigt, at du har gode engelskkundskaber, da vi modtager en del henvendelser fra udenlandske borgere, virksomheder og myndigheder.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra andet studierelevant arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængigt af dine studier.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.
Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I begge stillinger får du arbejdssted på Amagerfælledvej 56, 2300 København S.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen i jurateamet, kan du ringe til teamchef Mette Lilje på telefon 21 68 53 75. Hvis du har spørgsmål til stillingen i Forretning og Compliance, kan du ringe til teamchef Line Pallisø Bornø på telefon 29 46 83 47.
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og domstolene på domstol.dk.
Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ’Søg stillingen’.
Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte dit cv, karakterudskrift fra dit nuværende studie og andre relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 4. maj 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 11. maj og 13. maj 2026 mellem kl. 9-12.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 april og udløber 4 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mette Lilje ljacobsmhmamichael19jimmy59@holt-robersondomstolsstyrelsenwatkins-mcdanielmullins-olson.dk +4521685375
Lignende jobs
Jurastuderende til Pressenævnets sekretariat
Dommerfuldmægtig – afgørelsen er din!
Coor søger en jurastuderende til at indgå i vores juridiske team
Student til affald og vand i Energistyrelsen
Studentermedhjælpere med interesse for jura til Skatteankestyrelsen i København