Juridisk studentermedhjælper til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i Aalborg
Har du lyst til at arbejde med jura i praksis, og har du godt kendskab til forvaltningsret?
Hos Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) søger vi en juridisk studentermedhjælper med særlig interesse for forvaltningsret.
Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og er placeret i Stab og Portefølje. Vores jurafunktion håndterer juridiske opgaver, faste og ad hoc, særligt inden for forvaltningsret, sundhedsret og databeskyttelsesloven.
Din primære opgave som juridisk studentermedhjælper vil være, i samarbejde med juristen, at håndtere og sagsbehandle juridiske opgaver, herunder den administrative del af habilitetsvurderinger. Den første del af ansættelsen vil du desuden få en central rolle i implementeringen af SundKs kommende habilitetspolitik.
Vi tilbyder
- Et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du er tæt på SundKs administrative kerne
- En oplagt mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for forvaltningsret, sundhedsret, juridisk sagsbehandling m.m.
- Et stærkt fællesskab med dygtige og imødekommende kolleger
- En arbejdsplads med højt specialiserede og engagerede medarbejdere, der hver dag bidrager til at udvikle kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Stab og Portefølje består af 14 kolleger. Vi håndterer økonomi, HR, administration, jura, kommunikation, organisations- og strategiudvikling, porteføljeledelse og leverer ledelsesunderstøttelse til direktionen og en række mødefora. Vi er fordelt på organisationens fire matrikler, men har daglige samarbejdsrelationer på tværs og med resten af organisationen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Læser cand.jur. og afslutter din bachelor til sommer og starter på din kandidat i efterårssemesteret
- Har kendskab til juridisk sagsbehandling og metode
- Kommunikerer klart og struktureret på skrift
- Har lyst til at sidde selvstændigt med opgaver og at være med til at udvikle et nyt juridisk område i SundK
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 15 timer pr. uge og primært med fast fremmøde. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland. Arbejdsstedet vil være Aalborg (NOVI Science Park).
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV, karakterbevis og eventuelt andre relevante dokumenter via vores online system senest den 8. april 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler den 16. april 2026 i Aalborg. Tiltrædelse er den 1. juni 2026 eller tidligere, hvis du kan.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk specialkonsulent Mahtab Jalili-Trudslev på tlf. 23984914.
Om SundK
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev etableret 1. januar 2025 og arbejder for høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet. Vi skaber synergi mellem fem kerneområder:
- Kliniske retningslinjer
- Visitationsretningslinjer
- Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
- Vurderinger og analyser af behandlingsformer og sundhedsteknologier
- Arbejdet med utilsigtede hændelser og Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Vi er godt 160 medarbejdere fordelt på vores fire matrikler i Aarhus, Aalborg, København og Odense.
Se mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut på vores hjemmeside SundK.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere studentermedhjælp jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.
Oprettet 19 marts og udløber 8 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mahtab Jalili-Trudslev +4523984914