Jurist søges til sagsbehandling i Kontrol og Tilsyn, Kredskontor Vest

Danmarks Fængsler logoJurist · Aarhus ·
Danmarks Fængsler / juridisk / sagsbehandling / fodlænke / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en juridisk medarbejder til Danmarks Fængsler, Kontrol og Tilsyn i Kredskontor Vest, som vil være med til at understøtte driften på fodlænkeområdet, herunder foretage vurderinger af prøveløsladelser, bistå i undervisningsopgaver samt yde vejledning og sparring til driften. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Dine opgaver

Som medarbejder i Kontrol og Tilsyn kommer du til at arbejde med opgaver vedrørende de alternative strafformer, herunder konkret sagsbehandling i forbindelse med vurdering af prøveløsladelse ved afsoning med fodlænke, tilbagekaldelser af tilladelse til afsoning med fodlænke, understøtte driften i fodlænkeafdelingerne ved at besvare telefoniske og skriftlige henvendelser samt afholde undervisning i forskellige juridiske emner.

Arbejdet er meget selvstændigt og indebærer kontakt med fodlænkeafdelingerne i området samt vores søsterkontor i Fængselskreds Øst men også med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. politi og domstole.

Du bliver en del af et kontor bestående af jurister og konsulenter, som hver dag arbejder for at sikre en god afsoning i Danmarks Fængsler. Du vil således blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, der er særdeles tæt på driften i både tilsynsafdelinger og fodlænkeafdelinger.

Om dig

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Er cand.jur. eller lignende
  • Har erfaring med konkret sagsbehandling fra ovenstående eller lignende sagsområder
  • Er rummelig, lyttende, serviceminded og fleksibel
  • Har overblik - også når det går stærkt og der sker mange ting omkring dig
  • Er god til at samarbejde, byde ind og gribe de bolde, du ser
  • Har gode formuleringsevner både på skrift og i tale. Erfaring med undervisning er et plus, men ikke et krav.

I Kontrol og Tilsyn har vi en uformel omgangstone, der er et stærkt sammenhold, ligesom vi vægter den sociale trivsel højt.

Vi tilbyder dig

Du kommer til at arbejde i et uformelt arbejdsklima med engagerede kolleger, som alle arbejder for ”et sammenhængende klientforløb”. Vi er meget forskellige, men vi er fælles om opgaverne og sætter samarbejdet højt.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og akademikerorganisationerne og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Tjenestestedet er Mosevej 5B, 8240 Risskov.
  • Enheden er ledet af en chef og en souschef. Du vil referere til souschefen.
  • Stillingen forventes besat pr. 1. juni 2026.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den den 6. april 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 9. og 10. april.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Rikke Gisselbæk Sørensen på telefon 7255 5612 eller chef Mette Holm på telefon 7255 9808.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Fængselskreds Vest og Kredskontoret

Fængselskreds Vest er ét af to geografiske områder i Danmarks Fængsler og beskæftiger ca. 2.000 ansatte. Kredskontoret i Aarhus fungerer som stabsfunktion for fængsler, arresthuse, fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter i Jylland og på Fyn. Kredskontoret varetager opgaver inden for bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, uddannelse, kapacitetsstyring, klientsagsbehandling, forebyggelse og sikkerhed.

Danmarks Fængsler begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet. Danmarks Fængsler består af Styrelsen for Danmarks Fængsler og to fængselskredse og beskæftiger ca. 4300 medarbejdere. Lidt under halvdelen er fængselsbetjente.

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere jurist jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 19 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rikke Gisselbæk Sørensen iharringtonnwashingtonRikke.GisselbaekSorensenmrussell@robinson-thomaswhitereed-nguyendkf.dk +4572555612