Jurist til stats- og forvaltningsret i Forsvarsministeriets departement
I Forsvarsministeriets departement står vi over for en række spændende juridiske opgaver i forbindelse med styrkelsen af det danske forsvar. Hvis du er jurist og har lyst til at arbejde med stats- og forvaltningsretlige emner på et område med stor samfundsmæssig betydning og politisk bevågenhed, har du nu mulighed for at blive en del af Kontoret for Offentlig Ret i Forsvarsministeriets departement. Du vil komme til at arbejde med juridiske problemstillinger i krydsfeltet mellem jura, politik og national sikkerhed og bidrage til det juridiske grundlag for centrale beslutninger på Forsvarsministeriets område.
Om os
Kontoret for Offentlig Ret i Forsvarsministeriets departement rådgiver departementets ledelse og de øvrige kontorer om stats- og forvaltningsretlige spørgsmål. Kontoret har desuden ansvaret for afklaring af principielle lovfortolkningsspørgsmål på Forsvarsministeriets område. Derudover bistår kontoret med juridisk understøttelse af arbejdet i forsvarsforligskredsen.
Kontoret er også ansvarlig for styring og behandling af Forsvarsministeriets aktindsigtssager i tæt samarbejde med ministeriets øvrige kontorer samt behandling af klager over underordnede myndigheders aktindsigtsafgørelser.
Kontoret for Offentlig Ret er et af fire kontorer i Juridisk Afdeling i Forsvarsministeriet, der har i alt ca. 60 medarbejdere. I Kontoret for Offentlig Ret bliver vi fremover 18 jurister samt tre studentermedhjælpere og en kontorfunktionær.
Vi prioriterer et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet. Vi arbejder tæt sammen om opgaverne og prioriterer faglig sparring højt, da mange af vores sager er principielle og kræver grundige juridiske drøftelser.
Samtidig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone. I perioder kan tempoet være højt, men vi hjælper hinanden og lægger vægt på, at der også er plads til familieliv og interesser uden for arbejdet.
Om stillingen
Som jurist i Kontoret for Offentlig Ret får du en vigtig rolle i at understøtte en stærk legalitetskultur i Forsvarsministeriet.
Du vil primært rådgive departementets ledelse og øvrige kontorer om stats- og forvaltningsretlige spørgsmål, men også om andre offentligretlige problemstillinger. En central del af arbejdet består i at understøtte kollegaer på tværs af organisationen og hjælpe med at navigere i komplekse juridiske spørgsmål. Arbejdet vil være dynamisk og varieret, da opgaverne i vidt omfang udspringer af aktuelle politiske initiativer. Du vil også bidrage til den løbende ministerbetjening, hvor juridiske vurderinger ofte indgår i beslutningsgrundlaget.
Du vil i den forbindelse selvstændigt skulle analysere og vurdere komplekse juridiske problemstillinger og bidrage til at afklare principielle spørgsmål på Forsvarsministeriets område.
Opgaverne kan bl.a. omfatte:
- Juridisk bistand i forbindelse med forsvarsforligsforhandlinger og andre politiske initiativer.
- Ministerbetjening, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål og samrådsspørgsmål samt behandling af regeringssager.
- Juridiske spørgsmål i forbindelse med samspillet med Folketinget.
- Rådgivning om forvaltningsretlige spørgsmål.
- Afklaring af principielle lovfortolkningsspørgsmål.
Vi tilbyder et job, hvor du kan bruge og udvikle dine juridiske kompetencer. Der er fokus på løbende kompetenceudvikling, og på sigt vil der være mulighed for at rokere til nye funktioner eller andre kontorer i Juridisk Afdeling.
Om dig
Du er uddannet cand.jur. med et særdeles højt fagligt niveau og gerne erfaring fra centraladministrationen eller advokatbranchen, men nyuddannede med stærke eksamensresultater er også velkomne til at søge.
Du er motiveret for at tage selvstændigt ansvar og bruge dine juridiske og analytiske kompetencer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har interesse for offentlig ret, herunder statsret og forvaltningsret, og trives med at arbejde med principiel lovfortolkning.
- Er kvalitetsbevidst og arbejder selvstændigt, systematisk og grundigt.
- Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
- Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø.
- Kan opbygge gode relationer på tværs af organisationen og faggrupper.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. en attraktiv pensionsordning samt gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Afhængigt af dine kvalifikationer og din erfaring vil du blive ansat som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent.
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, og der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg på baggrund af erfaring og kompetencer.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Nicklas B. Baumgarten på telefon 6187 1413 eller kontorchef Yassmina Amadid på telefon 4038 3556. Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anja Baldorf ved Forsvarets Personnelkommando på telefon 3266 5951.
Ansøgningsfristen er mandag den 13. april 2026. Vi holder samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning, CV og eksamensbevis sendes via ansøgningslinket. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau og opfordrer derfor ansøgere til at vedlægge karakterudskrifter.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sagsbehandler jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 19 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anja Baldorf +4532665951
Lignende jobs
Jurist - Forvaltningsret, Forsvarsministeriets departement
Specialiseret jurist til håndtering af indsigtsanmodninger efter GDPR i Frederiksbergudløber snart