Jurist til teamet Jura og IP i Kitchen, Aarhus Universitet
Brænder du for at fremme vidensbaseret iværksætteri, kommercialisering og spin-outs? Som jurist i Kitchen får du en central rolle som juridisk rådgiver inden for intellektuel ejendomsret og kontrakter, hvor du i tæt samarbejde med bl.a. forretningsudviklere får mulighed for at gøre en forskel ved at skabe gode forudsætninger for kommercialisering af Aarhus Universitets (AU) viden og teknologi.
I hverdagen vil du indgå i et tværfagligt miljø i tæt samarbejde med forskere, patentadministratorer, contract manager og forretningsudviklere i AU’s innovationshub Kitchen, der i dag huser ca. 400 virksomheder stiftet af både forskere og studerende. Kitchen har som formål at realisere og kommercialisere forskningsidéer og teknologier, der sætter aftryk i både den offentlige og den private sektor samt i civilsamfundet. Vi løser meningsfyldte og udfordrende opgaver i et professionelt, tværfagligt og engageret arbejdsfællesskab med en uformel omgangstone.
Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være at:
- Levere juridisk rådgivning omkring forretningsudvikling af opfindelser og software frembragt af ansatte ved AU og Region Midtjylland, primært forskere. Du arbejder sammen med opfinderne, to erfarne juristkollegaer, forretningsudviklere, contract manager og eksterne patentagenter – fra indberetning af en opfindelse, over vurdering til kommercialisering og efterfølgende kontraktopfølgning og eventuelle genforhandlinger
- Udarbejde og forhandle kontrakter vedr. kommercialisering, herunder fortrolighedsaftaler, patentsamejeaftaler, overdragelsesaftaler, optionsaftaler, licensaftaler, og salgsaftaler m.m.
- Forestå sagsbehandling i forhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, og tilhørende forvaltningsretlig lovgivning
- Andre juridiske opgaver af relevans for vores arbejdsområde og opgaveløsning.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er cand.jur. eller cand.merc.jur. og vil arbejde i spændingsfeltet mellem det offentlige og det private erhvervsliv
- Ideelt set har erfaring med kommercielle kontrakter og forhandling (vi forestiller os ca. 2–5+ år, men det vigtigste er relevansen)
- Kan levere både præcis og pragmatisk rådgivning, også når der er flere hensyn i spil (forskning, publicering, rettigheder, tidsplaner m.m.)
- Har gode samarbejdsevner og kan håndtere faglige, kulturelle og professionelle forskelle, og kan drive processer med mange interessenter fremad
- Er omstillingsparat og trives i en organisation i udvikling
- Behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale, da vi arbejder med internationale forskere og selskabe
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med IPR og/eller kendskab til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner – men vi er også åbne for en stærk kontraktprofil med tydelig motivation for at arbejde med IPR i praksis
- Kitchen er en organisation, der løbende forandres, og vi lægger derfor også vægt på sociale kompetencer og omstillingsparathed.
Vi tilbyder:
- Et spændende job indenfor et innovativt og tværfagligt område i vækst og med stor intern og ekstern bevågenhed
- Supergode kollegaer i et team med sammenhold og arbejdsglæde
- Mulighed for at samarbejde med nogle af landets bedste forskere om ny viden og kommercialisering af fremtidens teknologier
- En internationalt orienteret arbejdsplads, som er præget af en uformel omgangstone og fleksible rammer
- En meningsfuld stilling med tydelig samfundsmæssig relevans, hvor du er med til at omsætte viden, idéer og nysgerrighed til konkrete løsninger
- En varieret og udviklende hverdag i et dynamisk universitets- og innovationsmiljø
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en organisation i bevægelse En arbejdsplads midt i Universitetsbyen i Aarhus, hvor innovation, studerende, forskere og virksomheder mødes.
Vi løber stærkt og har det sjovt. Vi søger en kollega med stærke forudsætninger som holdspiller, der trives i og selv opsøger samarbejdet i hverdagen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fast fuldtidsstilling med indplacering svarende til kompetencer og anciennitet. Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante overenskomst.
Du vil blive ansat som Jurist/Legal Advisor. Stillingen er med reference til innovationschef Jeppe Dørup Olesen.
Arbejdsstedeter Kitchen, Aarhus Universitet, Universitetsbyen 76, 8000 Aarhus C.
Forventet start er 1. juni 2026.
Yderligere oplysningerkan fås hos innovationschef Jeppe Dørup Olesen på e-mail jdokimberlydavieschamberselaine@audeanhuntfrazier.dk, mobil +45 28992095.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mellem d. 23. marts og 10. april.
Du kan læse mere om Kitchen, Aarhus Universitet på https://kitchen.au.dk/
Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet kan ses på www.au.dk
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
****Om Aarhus Universitet**
*Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk***
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere jurist jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 19 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jeppe Dørup Olesen +4528992095