Jurist til Vejen Kommune
Vil du gøre en forskel som jurist hos os?
Om stillingen
Som jurist hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af juridiske opgaver på tværs af hele den kommunale organisation. Du bliver juridisk generalist og skal både kunne navigere i komplekse problemstillinger og hastesager – og formidle juraen på en måde, der giver mening for dine kolleger.
Samtidig har du god mulighed for at præge din dag og vi har stor fleksibilitet i arbejdet, som tilrettelægges i teamet.
Om os
Du bliver en del af jurateamet i Ledelsessekretariat og Kommunikation, som pt. består af to jurister og kommunens databeskyttelsesrådgiver. Vi arbejder tæt sammen og fordeler så vidt muligt opgaverne efter både kompetencer og interesseområder. Vi sidder tæt på direktion og det politiske niveau og vi arbejder tæt sammen med hele organisationen.
Teamet arbejder herudover med sekretariatsbetjening og kommunikation. Vi har en uformel omgangstone og et stærkt arbejdsfællesskab – både internt og med vores mange samarbejdspartnere i og uden for organisationen.
Vi forestiller os, at du:
- Har en solid forståelse af forvaltningsloven og offentlighedsloven, og gerne kendskab til styrelsesloven og andre relevante lovområder.
- Trives med både fordybelse og hurtige juridiske vurderinger.
- Er god til at formidle komplekst juridisk stof på en letforståelig måde til ikke-jurister.
- Har lyst til – eller erfaring med – at undervise i juridiske emner som aktindsigt og journalisering.
- Er nysgerrig, har lyst til at udvide din viden og klar til at tage ansvar – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
Vi vægter dine evner til at skabe gode relationer højt, og at du byder ind med din faglighed. Det er vigtigt, at vores juridiske rådgivning er fagligt velfunderet og leveres med respekt for, at de kollegaer, du samarbejder med, skal arbejde videre ud fra den rådgivning, du giver. En stor del af vores arbejde består i løbende ad hoc-opgaver i form af juridisk sparring med organisationens ledelse og øvrige medarbejdere. Dette indbefatter også spørgsmål vedrørende GDPR og informationssikkerhed.
Vi tilpasser opgaverne til din profil og erfaring sammen med de øvrige jurister.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i at yde juridisk rådgivning på tværs af kommunens fagområder. Du vil desuden få en central rolle i undervisning og formidling af juridiske emner til både ledere og medarbejdere.
Timetal: Som udgangspunkt 37 timer, men har du ønsker om deltid, er vi åbne for det.
Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.
Kontakt: Leder Signe Fabritius de Tengnagel, tlf. 61 18 11 06
Jobbet er placeret i Vejen kommune, Region Syddanmark. Se flere jurist jobs i Vejen eller Region Syddanmark.
Oprettet 4 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Signe Fabritius de Tengnagel +4561181106
Lignende jobs
Jurist til Juridisk og Politisk Sekretariat i Varde Kommune