Kantineassistent i Ringsted – fleksibelt tilkaldevikarjob i stærkt køkkenteam

Køkkenmedhjælper · Ringsted ·
COMPASS GROUP DANMARK A/S / Ufaglært / Mad & Restaurant / madlavning / køkkenservice / hygiejne / Deltid / Deltid

Vil du arbejde i et professionelt kantinekøkken, hvor samarbejde, arbejdsglæde og kvalitet går op i en højere enhed?

Vi søger en kantineassistent, der bliver en del af et stærkt team, som laver mad fra bunden og skaber gode oplevelser for vores gæster hver dag.

Måske er du vores nye kollega?

Din nye arbejdsplads
Hos Dagrofa i Ringsted serverer vi dagligt morgenmad til omkring 250 og frokost til omkring 385 medarbejdere fordelt på to sites. Vi står også for mødeforplejning og overrasker jævnligt med små events og temadage.

Vi laver det meste fra bunden – lige fra friskbagt brød til dressinger og små, lækre ”treats” – altid med fokus på kvalitet, bæredygtighed og minimalt madspild.

I køkkenet bliver du en del af et team på otte kreative og servicemindede kollegaer med en god holdånd, som hjælper hinanden og bidrager til en arbejdsdag præget af arbejdsglæde og faglig stolthed. Sammen med fire rengøringskollegaer, en handyman og receptionen skaber vi rammerne for en hverdag, hvor Dagrofas medarbejdere kan se frem til gode oplevelser.

Din rolle og opgaver
Som kantineassistent hos os får du en varieret arbejdsdag, hvor du både bruger dine praktiske evner og dit servicegen. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og bidrager til, at vores gæster møder en velfungerende kantine med høj kvalitet og god stemning.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Deltage i produktionen af kolde retter, salater og bagværk
  • Tilberede og servere mødeforplejning
  • Servicere kaffemaskiner
  • Håndtere varemodtagelse, opvask og rengøring – vi hjælper hinanden
  • Bidrage til køkkenets egenkontrol og høje hygiejnestandarder
  • Møde gæsterne med nærvær, overblik og et smil

Vi leder efter dig, der…
Gerne har erfaring fra kantine, storkøkken eller restauration – og du sætter en ære i at lave mad fra bunden med sæsonens råvarer. Du har blik for kvalitet og bæredygtighed og ser frem til at glæde de samme gæster med variation, inspiration og ikke mindst velsmagende mad.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er kreativ, nysgerrig og åben for nye idéer
  • Har struktur og overblik – også når det går stærkt
  • Motiveres af at give gæsterne en fremragende service
  • Sætter pris på samarbejde, trivsel og en god stemning i køkkenet
  • Kan se dig selv i vores værdier: ærlighed, åbenhed og respekt, passion for kvalitet, teamwork, ansvar og en stærk ”vi kan”-tilgang

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt job som tilkaldevikar, der kan kombineres med andre interesser eller forpligtelser. Der er mulighed for længere perioder med fuldtidsuger, da vi har kollegaer, der er fraværende pga. barsel, ferie mv.
  • Gode arbejdstider: hverdage mellem kl. 06.00-13.54 – perfekt til dig, der ønsker fri i aftener og weekender
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed og kvalitet i hverdagen

Vi ønsker opstart snarest muligt eller efter aftale.

Lyder det som noget for dig?
Bliv en del af vores køkkenteam og vær med til at skabe gode madoplevelser for Dagrofas medarbejdere.

Send din ansøgning allerede i dag – vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, når vi finder det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet er placeret i Ringsted kommune, Region Sjælland. Se flere køkkenmedhjælper jobs i Ringsted eller Region Sjælland.

Oprettet 3 februar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bettina Kristoffersen stacey26Bettina.RenziusKristoffersenrobin56richardwalters@collins-berrydixon-alexanderrodriguezeurest.dk +4572331255

Lignende jobs