Kastrup kalder på SSA eller SPL til Kajsa – nattevagter (i Kastrup)
Kajsa i Kastrup mangler sin nye SSA eller sygeplejerske i fast nattevagt.
Er du rolig af natur og hviler i dig selv? Kan du lide, at arbejde om natten i et roligt miljø med høj faglighed? Så mangler Kajsa dig, som hendes nye 1:1 person.
Hjemmet
Kajsa bor i et dejligt kvarter i Kastrup, sammen med hendes forældre og to søskende. De bor i en villa, hvor Kajsa har egen elevator op til sin egen specielindrettet afdeling, med et værelse og badeværelse. Værelset er super hyggeligt indrettet og med plads til alt hvad, der er brug for i løbet af en vagt.
Om Kajsa
Kajsa er 24 år gammel men er meget lille af statur grundet væksthæmning og har et minimalt funktionsniveau, grundet hjerneskade. Hun har intet sprog og stort set ingen, non verbal kommunikation og har flere daglige epileptiske anfald. Kajsa har brug for hjælp til alle dagligdagens gøremål, men har samtidig brug for megen hvile og søvn.
Om Jobbet
Når man møder ind om aftenen, er Kajsa som regel sammen med sin familie nedunder, så du går op og forbereder værelset og, hvad der skal bruges i løbet af vagten. Inden sengetid gør man Kajsa klar til natten og derefter sørger man for, at lejre hende godt i sengen med en lydbog.
Faste arbejdsopgaver i løbet af natten er bl.a.
Overvågning og registrering af anfald
Sikring af frie luftveje, da hun i perioder har meget sekret
Øjendryp
RIK og stiks af urin
Massage og udstrækning
Væske i sonde
Medicin
Vending og lejring
Mindre praktiske opgaver
Om dig
Du skal kunne være stille som en mus i løbet af natten da Kajsa vågner let, men samtidig skal hun ikke være i tvivl om, at du er nærværende. Det er vigtigt at du er ”duftneutral” da stærke dufte, kan give anledning til epileptiske anfald. Du skal have et solidt fagligt overblik, og meget gerne erfaring med epilepsi. Du skal samtidig have et godt blik for struktur og være fleksibel, da holdet er gode til at dække ind og hjælpe hinanden, med vagter under ferier og sygdom.
Vagterne
Vagterne er 12 timers vagter og ligger fra kl. 19.00-07.00 og du vil blive ansat fast, på 16 timer om ugen i gennemsnit.
Rul 2 - mandag- tirsdag - onsdag nat
Rul 4 - fredag - lørdag nat
Rul 6 - mandag - tirsdag - fredag
Der vil muligvis være flere timer at få i dagvagter som ligger fra kl. 07.00-19.00 og vagter under sygdom og ferie.
Olivia Danmark
Som medarbejder hos Olivia Danmark passer vi på dig. I stillingen bliver du en del af et team, der holder af hinanden og løfter i flok.
Du får også:
Fast rulleplan over 6 uger
Overenskomst med FOA ellerDSR ,alt efter hvilken uddannelse du har
En fast teamleder
Møder med dine kollegaer og Teamleder, flere gange om året
Ansøgning og kontakt
Vi kalder løbende til samtale, og ansætter når vi har det rette match. Så send gerne din ansøgning i dag. Har du spørgsmål er du velkommen til jobbet er du velkommen til, at kontakte Charlotte Wedebye på telefon 8888 7171
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere handicaphjælper jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 26 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Claus Bo Brandt +4588887171
Lignende jobs
Rolig støtte og ledsagelse søges til 16‑årig pige i Virum
Morgenvagter til 16-årig pige på Frederiksberg
Rolig vågen nattevagt søges – 8 timer om ugen, én nat hver weekend i Ringsted