Kemiingeniør til DSB's Olielaboratorium - Sikker Togdrift i Sydhavnen
Kemiingeniør / Teknisk / olieanalyse / togdrift / vedligehold
Forestil dig en rolle, hvor du både arbejder langsigtet med at holde vores olielaboratorium i topform – og operationelt ved at undersøge olieprøver for at afdække driftssikkerheden på S-tog og lokomotiver.
Vi søger en kemiingeniør til DSB's olielaboratorium, da vores nuværende kollega går på pension.
Du bliver en del af et lille, engageret team, som gennem omhyggelige analyser og i tæt samarbejde med værkstederne skaber værdi for togdriften hver eneste dag.
Velkommen til olielaboratoriet Vi er et team på to medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at analysere olieprøver fra DSB’s værksteder.
Vi bidrager til at sikre pålidelige togsæt og lokomotiver ved at opdage slid i motordele og lejer eller identificere lækager i tide. Vi er med til at forebygge driftsstop og optimere vedligehold.
Du vil få en hverdag, hvor du er i åben dialog og tæt samarbejde med kollegaer i laboratoriet, på lageret og værkstederne.
Vi tager hensyn til skiftende behov og støtter hinanden på tværs for at holde laboratoriet bemandet, når der er ferie og fravær. Du træder ind i en funktion, hvor præcision og sikkerhed er altafgørende for vores arbejde.
”Det er motiverende at være del af en organisation, der sørger for en sikker drift og en god oplevelse ved at rejse med tog. Og så i et fantastisk arbejdsmiljø på tværs af organisationen”
Fortæller Michael, som er kemiingeniør på laboratoriet.
Olielaboratoriet ligger på Otto Busses Vej i Sydhavnen men flytter i foråret 2026 til Depotvej i Taastrup.
Hvad går jobbet ud på? Som kemiingeniør får du ansvar for både administrative opgaver og praktisk analysearbejde.
Du sørger for, at laboratoriet kører effektivt og leverer korrekte analyseresultater til vores værksteder og eksterne kunder.
Din hverdag vil være en kombination af teknisk vedligehold, analyser og rådgivning, og du vil arbejde tæt sammen med kollegaer og leverandører for at sikre en høj standard i vores arbejde.
En typisk dag starter med, at værkstederne afleverer prøver, som du i samarbejde med laboranten straks sorterer og klargør til analyser. Når prøverne er doseret, startes analyserne op. Undervejs overvåges apparaternes drift, og der rengøres løbende efter analyserne.
Senere på dagen eksporterer vi data fra analyserne ind i SAP. Er der markante afvigelser, kontakter du værkstederne, så problemer kan løses med det samme.
Dagen byder også på praktiske opgaver som opfyldning af solventer (opløsningsmiddel), tømning af opsamlingstanke og kontakt til leverandører for at planlægge serviceeftersyn.
Indkøb af forbrugsvarer og udstyr bliver også en fast del af din rolle, så laboratoriet altid er velforsynet.
Andre vigtige opgaver vil være at
- Rådgive værksteder og eksterne kunder på baggrund af dine analyser i laboratoriet
- Vedligeholde analyseapparater og planlægge serviceeftersyn med leverandører
- Stå for løbende praktiske og administrative opgaver, så laboratoriet er velfungerende
Er du vores nye kemiingeniør? Vi søger en kollega, der trives med at være i et lille team, hvor vi er afhængige af hinanden.
Du bliver motiveret af at arbejde med teknik, analyseprocesser og laboratorieudstyr.
Som person er du rummelig og tolerant over for forskellige perspektiver og i din måde at kommunikere på.
Vi leder efter dig, som har
- Erfaring som kemiingeniør og med kemisk analyse
- Kendskab til analyseapparater og erfaring med databehandling i Excel
- Motorteknisk indsigt eller interesse for at opnå det gennem jobbet
- Danskkundskaber på professionelt niveau
Du har enten en akademisk baggrund inden for kemi og kemiske analyser - eller erfaring som tekniker inden for feltet.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider
- Træning i DSB’s fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 3. december 2025.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Henrik Andersen på tlf. 2468 9426 eller Michael Bang-Achton på tlf. 2468 1867.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test.
Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-SG1
#LI-Onsite