Kickstart din karriere med kontoruddannelse i offentlig administration i Hjørring

Kontorelev · Hjørring ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / offentlig administration / kontoruddannelse / elevprogram / Fuldtid / Elev / Fuldtid

Når du starter som kontorelev hos Etablissement- og Terrænkommandoen, bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor faglig udvikling og ansvar går hånd i hånd. Her får du mulighed for at bygge et solidt fundament for din fremtid, samtidig med at du oplever en hverdag fyldt med spændende opgaver og nye udfordringer. Hvis du drømmer om en motiverende arbejdsplads med mange veje at gå, kan du blive én af de fire kontorelever, der starter hos os den 1. september 2026.

En uddannelse med bredde, dybde og muligheder

Som elev hos os bliver du en del af en stor og alsidig organisation, hvor opgaverne spænder bredt. Du får mulighed for at arbejde i flere afdelinger og opnå en solid forståelse for administration.

Du bliver samtidig en del af et aktivt elevnetværk på tværs af Etablissement- og Terrænkommandoen og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Her vil du kunne udveksle erfaringer og deltage i relevante aktiviteter, der styrker både din faglige og personlige udvikling, der ville kunne berige din uddannelse.

Om stillingen

I løbet af din elevtid får du en alsidig kontoruddannelse, hvor du bliver oplært i opgaver inden for blandt andet:

  • Administration
  • Service - kunde-og brugerkontakt
  • Indkøbs - og leverandørkontakt
  • Proces- og forretningsudvikling
  • Økonomi

Vi har sammensat et struktureret uddannelsesprogram, der giver dig indblik i vores opgaveportefølje på tværs af organisationen. Du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem samarbejde med forskellige teams og kulturer.

Elevforløbet varer to år og indeholder 15 ugers skoleophold på Aalborg Handelsskole sammen med andre elever inden for offentlig administration. Som en del af uddannelsen tilbyder vi også en arbejdsgiverbetalt studietur til Bruxelles, hvor EU og internationalt samarbejde er på dagsordenen.

Du får gradvist mere ansvar i takt med din udvikling, og du vil altid have en fast elevansvarlig, der sikrer god oplæring og faglig sparring. Vi vægter høj faglighed, et sundt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone, hvor der er plads til både smil og humor.

Hør det fra en af vores elever

"Som elev i Etablissement- og Terrænkommandoen roterer jeg mellem forskellige afdelinger, hvilket styrker min faglige og personlige udvikling. Det giver mig mulighed for, at arbejde med spændende opgaver, der understøtter Forsvarets faciliteter." — Citat: Thilde, elev hos Etablissement- og Terrænkommandoen.

Om dig

Du er en engageret og ambitiøs elev, der opfylder de formelle uddannelseskravsom en af følgende uddannelsesbaggrunde:

  • EUX Business med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
  • STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS-forløb
  • HHX

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • møder dine opgaver med en positiv og professionel indstilling
  • er motiveret og tager medansvar for din egen læring og udvikling
  • er opsøgende og trives med at udforske nye muligheder
  • har vilje til at samarbejde og bidrage til et godt fællesskab
  • kommunikerer klart og respektfuldt — både skriftligt og mundtligt

Kort sagt: Er du klar til at tage fat, vise initiativ og udvikle dig i et miljø med høje ambitioner og stærkt sammenhold, så er du måske den elev, vi leder efter.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 13.915,99 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 23.193,36 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit daglige arbejdssted er Hjørring.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Marie Skrubbeltrang på telefon 7281 3246.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 18 og 19. Stillingen er til besættelse den 1.september 2026.

Realkompetencebevis for 25-årige

Er du 25 år? Husk at medsende dit realkompetencebevis. Hvis du ikke allerede har fået vurderet dine færdigheder, kan dette klares på en skole, der tilbyder uddannelsen. Hvis tiden er knap, kan du tage det med til en eventuel samtale, eller skolen kan udarbejde det til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer vores evne til at løse opgaverne bedre. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere kontorelev jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.

Oprettet 10 februar og udløber 1 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kirsten Marie Skrubbeltrang 00442364michael67bonniebowenramirezjose@riley-villanuevamilreyes-alexanderkane.dk +4572813246

Lignende jobs