Kirkesanger i Hasle-Rutsker sogne

Sanger · Bornholm ·
Hasle-Rutsker Menighedsråd / Kreativ / kirkesang / musik / organist / Fuldtid / Fuldtid

En stilling som deltidsbeskæftiget kirkesanger ved Hasle Kirke og Ruts Kirke i Hasle-Rutsker Pastorat på Bornholm er ledig

Stillingen er på 12 timer pr. uge. (Kan evt. kombineres med sognemedhjælperstilling på 9 timer pr. uge. Se stillingsopslag)

Lidt om det kirkelige liv i vores sogne, som har ca. 2350 indbyggere tilsammen.

Hasle og Rutsker Sogne har fælles menighedsråd og èn sognepræst. Der er fast ansat organist og to til tre gravere ved kirkegårdene, samt en deltidsansat kirkesanger. Der er almindeligvis gudstjeneste i begge kirker om søndagen kl. 9 og 10.30.

Der er hvert år et konfirmandhold på 10-20 konfirmander og der tilbydes hvert år om efteråret minikonfirmandundervisning til skolens 3 klasse. Der holdes løbende forskellige sogneaftener, lovsangsarrangementer og koncerter med mere i kirkerne. Vi har også et kirkekor med ca. 20 medlemmer, der øver ugentligt. Foruden det kirkelige arbejde direkte under menighedsrådet, er der også en del frivilligt kirkeligt arbejde i pastoratet, bl.a. en stor FDF-kreds, juniorklubben Hytten, en fredagscafé for ældre og en arbejdsgruppe for diakoni, kaldet Næste Care. Der er to missionshuse med regelmæssige møder.

Kirkesangerens overordnede opgave og kvalifikationer:

I Hasle-Rutsker betyder sangen og musikken meget for os – og vi ønsker en kirkesanger, der er glad for at synge og i samarbejde med sognepræst og organist vil arbejde på at fremme sangglæden i menigheden ved gudstjenester og andre arrangementer. Så vi søger en kirkesanger med en god sangstemme og lyst og evne til at understøtte og lede menighedssang. Vi forventer nodekendskab og evne til at indstudere salmer, sange og melodier i både klassiske og nye genrer.

Faste opgaver

Kirkesangerens primære opgave er naturligvis at synge for på sangene og de liturgiske menighedssvar ved gudstjenester og andre kirketjenester, så som begravelser, dåbshandlinger og vielser. Men det forventes også at kirkesangeren efter nærmere aftale vil være villig til at byde velkommen til kirkegængere ved indgangen, bede indgangs- og udgangsbøn, annoncere salmerne og hjælpe med ved nadveruddelingen.

Øvrige mulige opgaver

Vi ønsker at kirkesangeren også vil være villig til at synge for på – og evt. lede menigheden i at synge nyere og rytmiske lovsange, f.eks. ved børnegudstjenester eller andre særlige gudstjenester.

Arbejdstid

Kirkesangeren er forpligtet til medvirken ved de faste søndagsgudstjenester om formiddagen – og desuden til eftermiddags- eller aftengudstjenester, når der er behov for dette. Desuden også til tjenester på andre dage indenfor den rammetid, som aftales. En gang imellem ønskes der også medvirken ved aftenarrangementer.

Personprofil

Vi søger ikke en helt bestemt personlighedstype, men en person, der synger frimodigt og gerne vil trække andre med i sangen.

Ansættelses- og lønforhold

Ansættelse sker ved Hasle-Rutsker Menighedsråd beliggende Storegade 44 3790 Hasle

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder  eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr.(nutidskroner).

OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering  i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sognepræst Jens Jørgen Rasmussen      på telefonnummer 51510945 eller mail  jjra@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådsformand Leo Nielsen Tofteløkken 11 3790 Hasle, eller på mail til  7557fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest torsdag den 7 maj 2026 kl. 18.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted efter aftale.     
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Jobbet er placeret i Bornholm kommune, Region Hovedstaden. Se flere sanger jobs i Bornholm eller Region Hovedstaden.

Oprettet 9 april og udløber 7 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jens Jørgen Rasmussen jjrakarenstewartmrobinsonhurstmaria@good-stanleycruzjordan-brownkm.dk +4551510945

Lignende jobs