Kirketjener søges
Kirketjener ved Tørring og Hammer Kirker søges snarest muligt.
Har du lyst til at være med til at skabe glæde? Er du imødekommende og ansvarlig? Har du lyst til et meningsfyldt job på 10-14 timer om ugen i gennemsnit?
Så er du måske den, vi mangler på holdet!
Jobbets indhold:
- Som kirketjener står du for det praktiske, når der foregår noget i kirken.
- Du sørger for at åbne og klargøre kirkerne inden gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter mm.
- Du er med undervejs og er klar til at hjælpe.
- Du bistår præsterne i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger mm.
- Du forestår oprydning, rengøring og nedlukning af kirkerne efter gudstjenester, kirkelige handlinger, mm.
Hvem er vi?
Tørring og Hammer Kirker er lokale folkekirker. Kirkerne drives for byens ca. 3.500 indbyggere af engagerede mennesker bestående af: Menighedsråd, præster, kordegn, kirketjener, graver, gravermedhjælpere, organist, kirkesangere og frivillige.
Vi forventer, at du:
- Er positiv og serviceminded – og kan møde mennesker både i glæde og sorg – er god til at være nærværende.
- Kan samarbejde med kirkens øvrige personale og kirkens mange frivillige.
- Er indstillet på at løse mange forskelligartede opgaver, også rengøring.
- Er fleksibel og omstillingsparat - både i forhold til opgaver og arbejds-tider.
- Kan arbejde selvstændigt og planlægge arbejdsdagen.
Vi tilbyder:
- Primært arbejde på søn- og helligdage.
- Mulighed for at selvtilrettelægge dit arbejde.
- Oplæring og kursus.
Ansættelse sker ved Tørring-Hammer Sogns Menighedsråd beliggende Degnevej 1, 7160 Tørring
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger:
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest den 10. april 2026. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://provsti.hr-on.com/?theme=Hedenstedprovsti.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Merete Ullumpå telefonnummer 23 93 18 99/mail jhicksgthompson8003fortroligabecker@sognbrown-estradaperry.dk.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 17.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere kirketjener jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.
Oprettet 23 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Merete Ullum kbrewerulrikogmeretexperrymirandaandre@williams-johnsonsandersprivatjackson.dk +4523931899
Lignende jobs
Fuldtidsorganist/Kirkemusiker til Vejen - Læborg pastorat
Fuldtidsorganist/kirkemusiker i Vejen
Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder i Aarhus V
Kirketjener-assistent søges i Skads kirke, Esbjerg!