Klinisk diætist til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune logoKlinisk Diætist · Vallensbæk ·
Vallensbæk Kommune / ernæring / kronisk sygdom / diætbehandling / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at gøre en forskel for borgerne i Vallensbæk Kommune? Og vil du samtidig være med til at sætte fokus på et godt liv med kronisk sygdom?

Så har du nu muligheden for at blive en del af sundhedsteamet hos os.

Vi søger en engageret og faglig stærk klinisk diætist til en fast stilling på 37 timer ugentligt med opstart 1. juni 2026.

Vi har base på Vallensbæk rådhus, i Center for Sundhed, Familie og Fritid, men har også opgaver rundt om i kommunen.

Du får et tæt samarbejde med vores anden diætist og kommer til at arbejde i et center med mange forskellige fagligheder, hvor vi er sammen om at skabe sunde rammer og tilbud for kommunens borgere gennem hele livet.

Som diætist hos os, bliver du del af en større sammenhæng, hvor opgaveløsningen går på tværs af forskellige afdelinger i organisationen. Det betyder, at du skal evne at samarbejde på tværs af områder, hvor din faglighed er én ud af mange og hvor der altid er fokus på at skabe de bedst mulige løsninger for den enkelte borger.

Hvad kan dine opgaver være?

  • Individuel diætbehandling og -vejledning af borgere med kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og KOL.
  • Individuel diætvejledning af borgere med overvægtsproblematikker eller undervægtproblematikker.
  • Undervisning på hold, som en del af kommunens tilbud til borgere under forløbsprogrammerne (diabetes, KOL og kræft).
  • Vejledning i sondeernæring og ernæringsdrikke, også til tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Forskellige events i kommunen samt oplæg til interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder også udarbejdelse af materialerne hertil.
  • Udviklingsopgaver, bl.a. i relation til Sundhedsprofilen, Sundhedsreformen og den kommende folkesundhedslov.
  • Journalføring og dokumentation i Cura samt andre administrative opgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En meningsfuld stilling i en kommune med fokus på sundhed og forebyggelse og hvor vi gør det lille ekstra for borgeren.
  • En varierende og fagligt spændende hverdag med mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil og bidrage til udvikling af indsatser.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer, med plads til faglig sparring.
  • Søde og engagerede kollegaer i et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor det skal være godt at komme på arbejde.
  • En god kantine med sund og lækker mad.

Vi søger en ny kollega der

  • Er uddannet og autoriseret klinisk diætist.
  • Gerne har erfaring med borgere med kroniske sygdomme, sondeernæring og ernæringsdrikke, i en kommunal kontekst.
  • Har erfaring og/eller lyst til at afholde undervisning for borgere og samarbejdspartnere.
  • Er fleksibel ift. arbejdsopgaver og arbejdstider samt kan arbejde selvtilrettelæggende.
  • Kan arbejde selvstændigt ift. dokumentation, kommunikation og it – det er en fordel at have kendskab til Cura.

Foruden ovenstående er det vigtigt at du som person er åben, imødekommende og god til at skabe relationer, både til borgere og kollegaer, da dit arbejde består af mange udadvendte arbejdsopgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer fra 1/6-26. Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst.

I Vallensbæk Kommune er arbejdstiden røgfri.

Du refererer til centerchef Merete Kieme.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe til sundhedsfaglig projektleder Tine Vikkelsø Mortensen på tlf. 21208624.

Ansøgningsfrist er d.13/4-26. Vi har planlagt samtaler d.23/4-26.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på ”søg stillingen” eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.  

Jobbet er placeret i Vallensbæk kommune, Region Hovedstaden. Se flere klinisk diætist jobs i Vallensbæk eller Region Hovedstaden.

Oprettet 20 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Tine Vikkelsøe Mortensen +4547974581

Lignende jobs