Nefrologisk forskningsprojekt ved Sjællands Universitetshospital - Deltid
Læge / Hospital / Specialist / Sundhed / nefrologi / forskningsprojekt / PhD / ADPKD
Klinisk Forskningsenhed, Sjællands Universitetshospital Roskilde,søger en nefrologisk interesseret læge til projektarbejde.
Projektarbejdet omhandler deltagelse i igangværende projekter i nefrologisk afdeling, samt udfærdigelse af protokol til et kommende PhD projekt. Projektet omhandler registerbaseret forskning omkring autosomal dominant polycystisk nyresygdom og skrives i samarbejde med vores etablerede forskningsnetværk på Sjællands Universitetshospital.
Stillingen er et-årig med ansættelse svt 18.5 timer/uge. Forventet ansættelse pr. 1. december 2025 med fremmøde i klinisk forskningsenhed. Da stillingen rummer en del fleksibilitet kan den efter aftale kombineres med ansættelse ved andre afdelinger eller vikararbejde.
Vi forventer, du er
- færdig med introduktionsstilling i nefrologi/intern medicin
- god til at samarbejde, er positivt indstillet, fleksibel, nysgerrig, ansvarlig, professionel og kan arbejde selvstændig
- interesseret i og gerne med erfaring indenfor området autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD)
- motiveret for forskning i området – og har gerne GCP kursusbevis
- gerne kendskab til medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgning i form af 1 A4-side motiveret ansøgning og CV.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge og klinisk lektor Bjarne Ørskov, Tlf 29662426, e-mail bjaoemartinezanthonyyking@nguyen-buckley.dkhurst.dkregionsjaelland.dk
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2025.
Samtaler vil blive holdt løbende.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Lignende jobs
Overlæge til Gastroenterologi og Nefrologi i Roskilde
Sygeplejerske - Nefrologisk Sengeafsnit, Sjællands Universitets Hospital
Introduktionsstilling - Ortopædkirurgi ved Sjællands Universitetshospital
Overlæge/Speciallæge i Fertilitetsklinik - Sjællands Universitetshospital
Ledende Overlæge - Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Se flere Læge jobs i Roskilde eller hele Region Sjælland