Køkkenassistent til kantine i Kbh Ø
Kan du lide at tage fat – store som små opgaver – og elsker du duften af god mad og godt humør?
Og er du typen, der trives bedst med faste rammer – og som elsker at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden og får hverdagen til at glide?
Ja?!
Så har vi et job, du ikke må gå glip af 👇🏼
Vi leder efter en køkkenassistent til en af vores kantiner – en kollega, der er serviceminded, arbejdsom og har lyst til at gøre en forskel i hverdagen.
Hvad går jobbet ud på?
- juni 2026 åbner vi en ny kantine på Østerbro i København, og søger en kok eller cater, der vil være med fra start. Du bliver en del af et køkkenteam på 5 der hver dag laver mad til ca 300 gæster, med fokus på velsmag og håndværk.
Du får samtidig en sjælden mulighed for at starte i et helt nyt køkken med nyt udstyr – og være med på rejsen, fra begyndelsen.
Dine vigtigste opgaver:
- Hjælpe med klargøring og produktion i det kolde og varme køkken
- Stå for opfyldning og anretning i buffeten – og møde gæsterne med smil
- Være med til opvask og rengøring, så vi holder køkkenet skarpt
- Hjælpe med bestilling og modtagelse af varer
- Være en vigtig del af teamet – og bidrage til den gode stemning
Hvem er du?
Du er mødestabil, hjælpsom og god til at tage ansvar. Du trives med faste rammer, men er også klar til at springe til, når der opstår noget uventet.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra køkken eller kantine – gerne som køkkenmedhjælper eller assistent
- Har interesse for mad og kvalitet
- Er god til at samarbejde og bidrager til god stemning i køkkenet
- Har en positiv og fleksibel tilgang – også når det går stærkt
Hvad får du hos os?
- Søde kollegaer, der både griner og arbejder sammen – og som alle elsker mad
- Et job med fri i weekenden og arbejdstid mandag til fredag 6.00–15.00
- En arbejdsplads med ordentlighed, humor og plads til at være sig selv
- Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser, workshops og masser af ledersparring
- En hverdag, hvor du er med til at give folk dagens bedste pause
Hvem er vi?
Vi udvikler og driver kantiner i 100 danske virksomheder og kontorhuse rundt om i hele landet.
For mange mennesker er vi dagens højdepunkt – det øjeblik, som virksomhedens medarbejdere glæder sig til, og som på godt og ondt, har stærke holdninger til. Mad har nemlig en fantastisk evne til at sætte samtaler i gang og skabe fællesskaber.
Med et skarpt fokus på ordentlighed og ansvarlighed arbejder vi hver dag for at give vores frokostgæster den bedste pause, der kan mærkes og som forhåbentlig gør en positiv forskel i deres liv.
Lyder det interessant?
Så send os dit CV og et par ord om, hvem du er. Jo før, jo bedre – vi holder samtaler løbende.
De bedste hilsner
Klaus – og alle os i Cheval Blanc Kantiner
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere køkkenmedhjælper jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 10 april og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Klaus Kilgast Andersen +4520925541
Lignende jobs
Fuld- og deltidsmedarbejdere med køkken/service-erfaring
Kalder alle supersælgere! Circle K Bernstorffsvej Hellerup søger deres nye sælge
Kalder alle supersælgere! Circle K Jægersborg Alle søger en sælger på 15 timer.
Glad og sød 17-årig pige i Herlev søger hjælper