Køkkenmedarbejdere til Skolemad i Seden Skole
Køkkenmedhjælper / Mad & Restaurant / Ufaglært / skolemad / børnekøkken / deltid
Har du lyst til at arbejde med færdigtilberedning af lækker børnemad til vores indskolingsbørn? Trives du i en hverdag omgivet af nysgerrige og glade børn, som gerne vil i dialog? Så er det måske dig, vi søger.
Seden skole har fået del i finanslovsmidlerne til afprøvning af skolemad pr. 1. januar 2026 og søger derfor køkkenansatte til at færdigtilberede og anrette maden til 263 børn i indskolingen. Vi har indgået samarbejde med Fru Hansens Kælder, som står for levering af måltidskasser. Fru Hansens Kælder har således sammensat menuerne og leverer maden, som du herefter skal færdigtilberede og anrette på rulleborde. Du kan læse mere om Fru Hansens Kælder og konceptet på Fru Hansens Kælders hjemmeside.
Om dig og jobbet
Vi søger to deltidsansatte 12-18 timer om ugen med et godt overblik og en lyst til at interagere med børnene og fremstå som en tryg afsender af maden. Jobbet kræver ikke nødvendigvis ernæringsfaglig uddannelse – det er vigtigere, at du formår at skabe gode arbejdsgange og har lyst at være i kontakt med børn. Hvis tiden tillader det, ser vi gerne, at du indimellem spiser med børnene i klasserne, så du ser, hvordan de tager imod maden, og så de får en relation til dig.
Stillingen indebærer fysisk arbejde, herunder løft af kasser ved varemodtagelse. Udover de to deltidsstillinger i dette opslag, er der opslået en fuldtidsstilling, der i dagligdagen vil fungere som køkkenleder; tilsammen vil I tre udgøre køkkenteamet.
Opgaverne indbefatter f.eks.:
- Bestilling af mad hos Fru Hansens Kælder samt dialog med dem
- Modtagelse af varer
- Egenkontrol
- Opvarmning og færdigtilberedning af mad
- Anretning af mad på rulleborde
- Opvask og rengøring af køkkenet
- Dialog med lærere om praktiske forhold
- Kontakt med børnene
Ønskede kompetencer:
- Godt overblik og god til at skabe struktur
- Evt. ernæringsuddannelse (men ikke afgørende)
- Erfaring med at arbejde med mad til mange
- God til at kommunikere med børn
- Gerne kendskab til egenkontrol
Skolen har enkelte børn med allergi, og det er derfor vigtigt, at du tilgår opgaven med præcision og omhyggelighed.
Om os
Seden Skole har ca. 610 elever og 60 ansatte, heraf 41 lærere, 3 børnehaveklasseledere og 13 pædagoger. Vi har en skøn, mangfoldig elevgruppe og skolen er beliggende i det Nordøstlige Odense.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Marianne Bernstorff Justesen på jamesnavarrobsotombjudianepotts@mccormick.dkcollier-kim.dkodense.dk eller på 21 32 92 93.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest derefter. Stillingen er en tidsbegrænset stilling, som løber frem til udgangen af 2028.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Lyder dette som noget for dig, så modtager vi gerne ansøgning og CV senest fredag den 14. november 2025. Der vil være ansættelsessamtaler mandag den 17. november 2025.
Lignende jobs
Køkkenansvarlig til Skolemadsordning i Seden Skole
Se flere Køkkenmedhjælper jobs i Odense eller hele Region Syddanmark