Ernæringsfaglig Medhjælper til Cafe Viben i Vibeholmskolen

Køkkenmedhjælper / Mad & Restaurant / Ufaglært / skolemad / bæredygtighed / økologi

Brænder du for at lave sund, grøn mad til børn og unge?

Vibeholmskolen søger en ernæringsfaglig medarbejder til Cafe Viben

Cafe Viben er blevet udtaget til at deltage i den nationale forsøgsordning med skolemad, hvor vi skal lave gratis skolemad til eleverne i udskolingen (7.-9. kl.). Derfor søger vi en engageret, dygtig og serviceminded ernæringsfaglig medarbejder, som brænder for, sammen med kantinelederen og køkkenassistenten, at udvikle og tilbyde sunde og velsmagende måltider til børnene.

Dine primære opgaver bliver

  • Tilberedning af sundt og attraktivt frokostmåltid lavet fra bunden
  • Servering og betjening af elever
  • Medvirken til udvikling af sunde og varierede måltider
  • Oprydning og lettere rengøring af køkkenfaciliteter
  • Modtagelse og udpakning af varer
  • Samarbejde med skolens øvrige personale

Det du kommer med

  • Har en relevant køkkenfaglig uddannelse
  • Har erfaring med produktion af mad til mange
  • Er stærk på bæredygtighed, økologi, kvalitet og mad lavet fra bunden
  • Er mødestabil, fleksibel, imødekommende og har et godt humør
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har lyst til at arbejde med børn og unge
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med respekt og humor

Hvorfor skal du vælge os?

  • Du får en høj grad af indflydelse på køkkenets produktion i samarbejde med dit team, og du får mulighed for at præge kantinens udvikling som del af den nationale indsats
  • Du bliver ansat på en skole med et godt arbejdsmiljø, høj trivsel og god stemning samt engagerede kolleger

Din arbejdstid

Din arbejdstid ligger i tidsrummet kl. 06.30-14.30, fredag dog til kl. 14.00. Du har fri i alle skoleferier, men skal arbejde hhv. 2 dage i den første og 3 dage i den sidste uge af elevernes sommerferie. Al ferie og afspadsering afholdes indenfor skoleårets ferie/fridage.

Din arbejdstid er på 37 timer pr. uge. I løntimer svarer det til 33,80 timer, da du kun skal arbejde i 41 uger.

Stillingen er tidsbegrænset fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2028.

Om Vibeholmskolen

Vibeholmskolen er en fortrinsvis tosporet skole med ca. 530 elever og ca. 70 medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at det skal være godt at gå på arbejde, og at der er plads til smil, humor og grin i en travl hverdag.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte skoleleder Kirsten Koudahl på 24 46 67 94 eller projektkoordinator Nurten Mecovski på 21 65 53 10

Du er velkommen til at komme og besøge skolen. Vi beder dog om, at du ringer og laver en aftale om tidspunkt inden.

Samtaler vil blive afholdt tirsdag d. 25. november fra kl. 13.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ansøgningsfrist: onsdag d. 19. 11. kl. 12.00