Køkkenvikar til Børnehuset Stationsparken i Søborg (midlertidig stilling)

Gladsaxe Kommune logo · Gladsaxe ·
Gladsaxe Kommune / madlavning / hygiejne / menuplanlægning / Deltid / Vikar / Deltid

Har du lyst til at arbejde med mad i en daginstitution – og være med til at skabe madglæde for børn?
Så er det måske dig, vi søger som vikar til vores køkken.
Vi søger en ufaglært køkkenmedarbejder/vikar til en midlertidig stilling, mens vi rekrutterer en faglært medarbejder.

Om jobbet
I Børnehuset Stationsparken laver vi hver dag mad til ca. 65 børn i alderen 0–6 år. Børnene er nysgerrige, følger med i køkkenet og nyder maden med stor appetit.
Som vikar i køkkenet vil du få ansvar for den daglige drift, herunder:

  • Tilberedning af mad til børnene
  • Klargøring og servering af måltider
  • Let menuplanlægning
  • Indkøb og varemodtagelse
  • Oprydning, rengøring og køkkenhygiejne

Du vil være alene i køkkenet til daglig, men med støtte fra ledelse og kolleger.

Vi søger dig, der:

  • Har interesse for madlavning (erfaring fra køkken er en fordel, men ikke et krav)
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
  • Har lyst til at lave sund og varieret mad til børn
  • Har fokus på hygiejne og orden
  • Har et stabilt fremmøde

Vi tilbyder

  • Et job med ansvar og mulighed for selvstændighed
  • Gode kolleger og et engageret hus
  • Introduktion til opgaverne i køkkenet
  • Mulighed for at få erfaring inden for køkken og daginstitutionsområdet

Om os
Børnehuset Stationsparken er en del af Gladsaxe Kommune og ligger i Søborg (Vadbro 37), tæt på Buddinge og Kildebakke Station.
Vi er et hus med høj trivsel, godt samarbejde og lyst til at udvikle os.

For flere oplysninger eller en rundvisning er du velkommen til at kontakte børnehusleder Helle Olsen, mobil 26 23 36 05.

Ansættelsesforhold

  • Stillingen er midlertidig (vikariat)
  • 32–35 timer om ugen
  • Arbejdstid ca. kl. 7.00 – 14.00/14.30
  • Opstart hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist 7. april 2026
  • Vi indkalder løbende til samtaler
  • Ansættelsen løber indtil en fast medarbejder er ansat

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes reference samt børne- og straffeattest.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Jobbet er placeret i Gladsaxe kommune, Region Hovedstaden.

Oprettet 17 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Helle Olsen +4526233605

Lignende jobs