Kollega søges til Kørsels- og Portørafdelingen på Kolding Sygehus

Chauffør, Fragt, Distribution, Blandet Kørsel / Transport / Fysisk / sygehus / patienttransport / serviceafdeling / kørsel

Er du glad for at være noget for andre? Er du glad for at køre (vare)bil? Vil du gøre en forskel, hvor dit bidrag har stor betydning i dagligdagen? Er et højt serviceniveau en selvfølgelighed for dig? Vil du være en del af et unikt fællesskab? Så er det nu du skal gribe muligheden, og blive en del af Kørselsafdelingen (Portørafdelingen) på Kolding Sygehus.

Grundet pensionering søger vi en m/k kollega til Kørselsafdelingen (Portørafdelingen), der kan arbejde såvel selvstændigt som i team. Stilling er på 37 time/uge. Der kan være flere veje til stillingen. Det du evt. ikke kan, kan vi lære dig. Vi er nemlig ligeså optaget af hvem du er som hvad du kan.

Om os Portørafdelingen, inkl. Kørselsafdelingen, på Kolding Sygehus er en del af Serviceafdelingen på Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælt består af Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital. Portørafdelingen leverer mange forskellige serviceydelser. Opgaverne spænder bredt fra patientrelaterede serviceopgaver fx, patientransporter, assistance ved traumer og hjertestop til forsyningsopgaver fx afhentning af affald, levering af mad til afdelingerne samt postomdeling. Derudover har portørafdelingen ansvaret for linneddepotet og kapellet samt diverse chaufføropgaver mellem sygehusene, praktiserende læger og borgere i eget hjem. Kolding Sygehus er akutsygehus. Dvs. at der er bemanding (portører), alle dage døgnet rundt.

Om jobbet Chaufførfunktionen er stærkt medvirkende til at logistikken mellem samarbejdspartnerne og sygehuset fungerer. Chaufførafdelingen består af et team på 5 medarbejdere. Som medlem af teamet skal man kunne afløse på andre kørselsfunktioner end sin egen. Jobbet fordrer en fysik der kan klare ind- og udstigning af bilen samt trapper de steder, hvor der ikke findes elevator ved vores samarbejdspartnere. Du og dine kollegaer skal være med til at sikre, at blodprøver, medicin og hjælpemidler bliver leveret og afhentet rettidigt. Du får, efter den nødvendige oplæring, et medansvar for at udføre opgaver under mottoet ”frihed under ansvar” både i team og selvstændigt. I Portørcentralen ser vi os som vigtige samarbejdspartnere, der er med til at sikre at den bagvedliggende forsyningskæde er velfungerende for at sikre gode patientforløb. Det betyder bl.a., at det tværgående samarbejde med andre afdelinger er helt afgørende for, at vi lykkes.

Vi tilbyder dig

  • et meget meningsfyldt job, hvor din indsats gør en forskel for patienter og samarbejdspartnere
  • et afvekslende og (efter oplæring) delvist selvstændigt job efter ”frihed under ansvar”
  • at blive en del af et forpligtende fællesskab i en professionel portørafdeling
  • et unikt sammenhold med en god omgangsform både fagligt og kollegialt
  • en ambitiøs kollegagruppe med vidt forskellige baggrunde
  • en afdeling hvor alle aktivt bidrager til at gøre en god portørafdeling endnu bedre
  • et spændende tværfagligt miljø med sygehusets øvrige afdelinger
  • god ledelsesmæssig opbakning og sparring
  • en afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor vi tænker "Vi", før vi tænker "Jeg"

Vi ønsker, at du kan sige ja til det meste af nedenstående

  • har erfaring fra et lignende chaufførjob eller logistikjob, hvor kerneopgaven omhandler mennesker og service
  • er god til hurtigt at danne relationer og kan håndtere kontakt til mange samarbejdspartnere, herunder borgere, i løbet af en dag
  • har en god fysik der matcher jobbet
  • er empatisk og kan sætte dig i andres sted
  • er grounded og møder kollegaer og samarbejdspartnere positivt og konstruktivt med et smil på læben – også når trafikken eller vejret er en udfordring
  • er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er serviceorienteret, hvor du sætter en ære i at levere mere end det forventede
  • at du kan se dig selv i og vil efterleve vores værdier: ROSE (Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence)
  • kommunikerer ubesværet på dansk (CV og ansøgning skal være på dansk)
  • har kørekort til kategori B – Ufravigeligt krav
  • har du portøruddannelsen, eller portørerfaring kan du på sigt afløse ved ferie, kursus og sygdom

Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overportør Benni Hauge Pedersen på mail: hedwardsmelissa80benni.hauge.pedersen@rsyd.dkalvarez.dkterry.dk

Ansøgning og ansættelsesvilkår Ansøgning kan kun ske via linket.

Ansættelse er 1. januar 2026, gerne før.

Ansøgningsfristen er d. 16. november 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20. november. Indkaldelse til samtaler vil ske d. 16 eller 17. november.

Du må forvente at skulle besvare en case i forbindelse med samtalen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi indhenter referencer efter forudgående aftale.

Der indhentes straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Lignende jobs

Se flere Chauffør, Fragt, Distribution, Blandet Kørsel jobs i Kolding eller hele Region Syddanmark