Kommunikations- og Eventmedarbejder til Campus Køge

Kommunikationsmedarbejder / Køge Kommune / kommunikation / event / sociale medier / Deltid / Vikar / Deltid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Vil du være med til at skabe fællesskab og synlighed på tværs af uddannelser? Brænder du for at planlægge events og kommunikere med mange forskellige aktører? Så er du måske vores nye kommunikations- og eventmedarbejder! DIN ROLLE

Du bliver en nøgleperson i at samle Campus Køge gennem kommunikation og events. Din primære opgave bliver at planlægge og afvikle vores store læringsfestival Campus+, som hvert år samler over 3.500 unge i Køge Midtby under Køge Festuge. Festivalen skaber nysgerrighed og dialog om uddannelses- og jobmuligheder og giver unge inspiration til deres valg i livet. Derudover får du ansvar for kommunikationsopgaver og mindre events, der skal styrke trivsel og fællesskab på tværs af skoler.

DINE ARBEJDSOPGAVER CAMPUS+:

  • Planlægge og afvikle læringsfestivalen Campus+ (fredag i uge 35).
  • Være tovholder for den interne arbejdsgruppe.
  • Rekruttere standholdere (virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner m.fl.).
  • Sikre tilmelding fra skoler, uddannelsesinstitutioner og interessenter.
  • Udarbejde program, oversigtsplaner og relevant materiale.
  • Sikre løbende kontakt til skoler, virksomheder og samarbejdspartnere.
  • Evaluere eventet og bidrage til udvikling af konceptet.

KOMMUNIKATION OG MINDRE EVENTS:

  • Drive Campus Køges kommunikationsnetværk (ca. 4 årlige møder).
  • Opdatere kommunikationsplan og producere indhold til SoMe, presse og hjemmeside.
  • Udvikle grafisk materiale.
  • Være tovholder på mindre events som åben campus, foredrag, turneringer og happenings.

Derudover vil der løbende være administrative opgaver, herunder håndtering af fælles mail, besvarelse af eksterne henvendelser, mødebooking, udarbejdelse af dagsordener og referater samt varebestilling m.m.

VI SØGER DIG, DER: FAGLIGE KOMPETENCER:

  • Har en alsidig og strategisk stærk kommunikationsfaglighed.
  • Har erfaring med planlægning og afvikling af events.
  • Er god til at servere kommunikationsbudskaber.
  • Kan producere indhold til alle digitale medieplatforme.
  • Kan finde og vinkle historier til forskellige målgrupper og platforme.

PERSONLIGE EGENSKABER:

  • Er opsøgende og trives med at skabe relationer.
  • Tager initiativ og arbejder selvstændigt.
  • Er struktureret og kan bevare overblikket.
  • Har mod på at facilitere møder og stå foran en forsamling.

Din baggrund kan fx være inden for kommunikation- og uddannelsesverdenen, events, eller som service- og oplevelsesøkonom. Det vil være en fordel, at du har kørekort.

OM CAMPUS KØGE

Campus Køge er et stærkt partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og regionen. Vi arbejder for at skabe attraktive uddannelsesmiljøer, sikre gode overgange mellem uddannelser og arbejdsmarked og styrke trivsel og fællesskab blandt vores elever, studerende og ansatte. Vores samarbejde bygger på synergi og respekt for hinandens forskellige kompetencer – til gavn for elever, studerende og ansatte. Læs mere på https://www.campus-koege.dk/

VI TILBYDER:

Et spændende job med stor frihed til at præge events, kommunikation og projektopgaver.
Et dynamisk uddannelsesmiljø med engagerede samarbejdspartnere.
Fleksible rammer og en kontorplads på Campus Køge, Campusbuen, 4600 Køge.

PRAKTISK INFO:

Stillingen er på 32 timer om ugen i en tidsbegrænset periode fra 1. marts 2026-december 2027 med mulighed for forlængelse. Du bliver ansat i Campus Køges sekretariat under Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026 og vi forventer at holde samtaler mandag den 19. januar 2026.

Tiltrædelse: 1. marts 2026.

Har du yderligere spørgsmål, kontakt campus-koordinator Kira Kofoed Skov på kira.kofoed.skov@koege.dk eller tlf. 30508368.

Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle bilag ved at klikke på ”Søg stillingen”.

Har du lyst til at skabe oplevelser, der gør en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Jobbet er i Region Sjælland i Køge kommune, se flere Kommunikationsmedarbejder jobs i Køge eller Region Sjælland

Oprettet 19 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kira Skov brownbarbarakira.kofoed.skovmichael88robert52@koegeruizmalone.dk +4530508368