Kommunikationskonsulent til Digitalt Studieliv
Kunne du tænke dig at være med i front i den digitale transformation på Aarhus Universitet? Har du indsigt i digital kommunikation til ansøgere og studerende? Og trives du med at designe og drive større kommunikationsfaglige projekter fra analyse til implementering? Så er det måske dig, vi søger som kommunikationskonsulent til Digitalt Studieliv i AU Uddannelse på Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet er midt i en utroligt spændende bevægelse på uddannelsesområdet. Med nye digitale løsninger er visionen er at tilbyde Aarhus Universitets ansøgere og studerende en sammenhængende og brugervenlig vej fra ansøgning til optagelse og videre gennem studiet - hvad enten det er i forbindelse med ansøgning, studiestart, eksamen, det daglige studieliv eller dimission.
Om jobbet
AU Uddannelse har det redaktionelle ansvar for studieinformation til potentielle ansøgere til Aarhus Universitet – bl.a. på portalerne bachelor.au.dk, kandidat.au.dk og masters.au.dk.I 2025 gennemførte vi en større analyse vedr. behov og muligheder for at forbedre den digitale kommunikationsindsats over for potentielle ansøgere til Aarhus Universitet, og nu søger vi en kommunikationskonsulent til næste fase.
Stillingen er placeret i teamet Digitalt Studieliv i Studiesystemer i AU Uddannelse. Teamet består af syv medarbejdere og er nyetableret pr. 1. maj 2026. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1.6.2026 - 31.8.2028
Ansvar og arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med udviklingsopgaver, hvor digitale brugerrejser, målgruppeindsigter, drift og udvikling går hånd i hånd.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Bidrage til udvikling og planlægning af et større projekt om digital kommunikation til potentielle ansøgere til Aarhus Universitet
- Drive tværgående projektindsatser vedrørende Aarhus Universitets rekrutterings-websites, interne informationssites til studerende og Aarhus Universitets digitale portal til studerende (mitstudie.au.dk).
- Konceptudvikling og indholdsdesign på tværs af digitale platforme
- Udarbejdelse af projektmaterialer, workshops og beslutningsoplæg
- Koordination og dialog med eksterne rådgivere og interne samarbejdspartnere på Aarhus Universitet
- Bidrag til løbende optimering af studieinformationsuniverset på universitetets digitale kanaler
- Omsætte og følge op på indsamlet viden og analyser vedr. universitetets digitale rekrutteringsindsats, så de bruges aktivt i teamet og i projektindsatser
- Samarbejde med andre organisatoriske enheder med ansvar for Aarhus Universitets website
- Indhentning og bearbejdning af tilbud fra eksterne eksperter
Om Dig
Vi søger en kollega, der:
- har +5 års erfaring med digital kommunikation, målgruppeanalyse og brugerorienteret indholdsudvikling
- har dokumenteret erfaring med at strukturere og drive kommunikationsprojekter i større organisationer
- trives i et samarbejdende miljø med mange interessenter
- kommunikerer skarpt og kan formidle komplekse problemstillinger på en let tilgængelig måde
- arbejder analytisk, selvstændigt og med blik for både detaljer og helhed
- har specifik erfaring med ansøgere og studerende som målgruppe
- har kendskab til organisation og beslutningsveje i en kompleks organisation
- er dygtig til at samarbejde, involvere og finde løsninger
Om os
Team Digitalt Studieliv er en del af Studiesystemer i AU Uddannelse og arbejder med digitale studieinformationer, brugerrejser og indhold på tværs af kandidat- og bacheloruniverserne og de studerendes portal, mitstudie.au.dk. Vi er et fagligt stærkt team, der lægger vægt på sparring, kvalitet og nysgerrighed. Vores team er en del af Studiesystemer, som har systemejerskabet for universitetets studieadministrative systemportefølje. Vi varetager både drift og udvikling, kontakt til vores leverandører i ind- og udland i tæt sammen med både fakulteter og IT’s forskellige afdelinger.
Som afdeling arbejder vi hele tiden for at blive bedre, at udvikle vores metoder og praksis og løfte vores faglige kompetencer. Derfor har vi løbende fokus på både den enkelte og afdelingens samlede behov, når vi kompetenceudvikler os. Vi er en afdeling med mange fagligheder samlet og har en uformel tone og et stærkt, socialt fællesskab med bl.a. fast fredagsmorgenmad og sociale arrangementer.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset og udløber d. 31.8.2028. Tiltrædelse 1.6.2026.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Trine Kvitzau på mail: tkvitzau@au.dk.
Samtaler afholdes d. 28.-29. april 2026.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
****Om Aarhus Universitet**
*Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk***
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere kommunikationskonsulent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 27 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Trine Eske Kvitzau +4530304631
Lignende jobs
Studievejleder med ambitioner for fremtidens vejledning (barselsvikariat)
IT-Supporterelev til Nat-Tech IT
Studenterstudievejleder til Jura - Aarhus BSS Studier - Aarhus Universitet
Regnskabsmedarbejder til Aarhus Universitet, Regnskab, Debitorgruppen
Undervisningsassistent i forvaltningsret