Kommunikationskoordinator (deltid) - Københavns Universitet
Center for Applied Ecological Thinking (CApE) søger en kommunikationskoordinator med flair for journalistik, redaktion, SoMe og kreativ formidling. Du bliver en central del af vores kommunikationsteam og kommer til at arbejde tæt sammen med centerleder, fuldmægtig og vores studenterskribenter. Ansættelsen er fra den 1. juni 2026 til den 31. juni 2028 med 26 timer pr. uge.
Opgaverne i stillingen
- Skrive artikler
– Gennemsnitligt producere én artikel hver anden uge på dansk og/eller engelsk
– Selvstændig research, interviews og formidling med humanistiske forskere og relevante praktikere - Redaktion og koordinering
– Redigere og koordinere tekstbidrag fra forskere og studenterskribenter
– Sikre kvalitet i samarbejde med centerets forskere og samarbejdspartnere (bl.a. Føljeton og Resilience.org)
– Udvælge og redigere billeder til artikler - Podcast-redaktion
– Planlægge optagelser og udgivelser i dialog med podcast-producent og deltagere
– Koordinere med centerleder og fuldmægtig
– Bidrage til promotion og evt. selv lave interviews - SoMe-arbejde
– Udvikle og planlægge indhold til LinkedIn og Instagram
– Samarbejde med fuldmægtig og studentermedhjælper om eksekvering og strategi
Hvem er du?
Du har erfaring med journalistik, kommunikation eller redaktionelt arbejde i et humanistisk forskningsmiljø. Du har international erfaring med humanistisk miljøforskning. Du kan både arbejde selvstændigt og i tæt dialog med kolleger og samarbejdspartnere. Du trives i et miljø, hvor formidling, klima, miljø, kultur og samfundstemaer går hånd i hånd.
Vi tilbyder
Du bliver en central del af vores kommunikationsteam med højt fagligt niveau og stor ansvarsfølelse, hvor vi sætter en ære i at kunne sparre med hinanden både internt og på tværs af KU.
Vi sætter pris på godt humør og en uformel tone, samtidig vægter vi faglighed og godt samarbejde højt. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
Vi har til huse i Læderstræde 20, 1201 København K, og vi deler bygning med bl.a. tænketankene Concito og Hav.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, med indplacering som fuldmægtig. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 25 timer.
Er du interesseret?
Send din ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV via Jobportalen (tryk på linket ”SØG STILLINGEN” nederst). Ansøgningsfrist den 19. april 2026. Vi planlægger at holde samtaler i uge 17 - 18.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stefan Gaarsmand Jacobsen på 40499269 cnelsonkarnoldlaurenleestefangi@jamessotopark-duncanhum.ku.dk..
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere kommunikationskoordinator jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 marts og udløber 19 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Stefan Gaarsmand Jacobsen carl50perezsusandhb237wilsonchristopher@kushawmorales.dk +4540499269