Konsulent eller Specialkonsulent til Sundhedsøkonomi
Vil du bidrage til arbejdet med sundhedsreformen og dannelsen af Region Østdanmark? Er du dygtig til arbejde med data, samarbejdsorienteret og har gode formidlingsevner? Så har vi en spændende stilling til besættelse hurtigst muligt. Stillingen besættes som konsulent eller specialkonsulent afhængigt af erfaringsniveau.
Du kommer til at arbejde med en række dataopgaver som kan understøtte planlægning og økonomistyring og som især vil være relateret til sundhedsreformarbejdet og den kommende dannelse af Region Østdanmark. Vi forventer at du synes at det er interessant at blive en del af den igangværende forandringsproces.
Opgaverne kan f.eks. være:
- Aktivitetsmæssige analyser, herunder i forbindelse med reformarbejdet
- Koordinations- og planlægningsopgaver i relation til regionens samlede kapacitetsanvendelse
- Udarbejdelse af materiale til direktionen og politisk behandling
- Understøtte kollegaers arbejde gennem dialog og data
Stillingen er med reference til sundhedsøkonomichefen. Enheden består af 10 medarbejdere.
Din profil
Vi forventer at du har erfaring med udtræk og bearbejdning af data og har mod på at udvikle processer for datahåndtering i enheden. Vi arbejder primært med DRG-data, men inkluderer gerne andre typer af produktionsdata fra sundhedsvæsnet i vores analyser.
Det er en klar fordel at du har erfaring med at arbejde med programmering i SQL.
Det kan være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring i DAX og Python.
Du kan arbejde selvstændigt og er opsøgende.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sundhedsvæsnet og gerne med sundhedsdata.
Du kan trives i en organisation under stor forandring.
Vi forventer at du har en relevant kandidatgrad.
Det er også vigtigt, at du kan se dig selv i flere af nedenstående beskrivelser, der tilsammen udgør de 7 medarbejderkriterier, som Koncern Økonomi arbejder efter:
- Faglig kompetence (herunder specialkompetencer)
- Pålidelighed og leveringsevne
- Faglig og opgavemæssig fleksibilitet
- Opgaverelaterede løsningsideer
- Anerkendt samarbejdspart, for kolleger eller andre
- Forståelse for samarbejdsparts behov (som myndighed eller serviceleverandør)
- Resultatskabelse
Vi kan tilbyde
En hverdag præget af stor faglighed med varierende og udfordrende opgaver.
Vi er et center, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Vi arbejder tillidsbaseret og er lydhøre og åbne i samarbejdsformen.
Som vores nye kollega får du rig mulighed for selv at sætte dit præg på opgaveløsningen i et godt kollegialt miljø med en uformel omgangstone og plads til humor.
Vi har flextidsordning og gode muligheder for hjemmearbejde, som understøtter en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Vi værdsætter generelt frihed under ansvar - jo mere du selv kan løfte, des mere får du mulighed for at arbejde med.
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske som konsulent eller specialkonsulent og i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.
Ansættelsesstedet vil være i Sorø.
Organisationen
Koncern Økonomi består af Budget, Koncern Indkøb, Regnskab & Finans samt Sundhedsøkonomi. Koncern Økonomi er et fælles tværgående center og har en bred kontaktflade til resten af organisationen. I alt er vi 120 medarbejdere i centret.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sundhedsøkonomichef Torsten Bruun Haastrup på 91554992 for yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist for stillingen er 22. februar og samtaler forventes afholdt den 24. februar.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Jobbet er placeret i Sorø kommune, Region Sjælland. Se flere faglig konsulent jobs i Sorø eller Region Sjælland.
Oprettet 6 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Torsten Haastrup susan02tnlawsonlaura@figueroa-martinjenkinsregionsjaellandwyatt-watkins.dk +4591554992
Lignende jobs
Erfaren analytiker med fokus på register-analyser i Odense, Aalborg eller København