Konsulent for ledelsesunderstøttelse og digital udvikling ved UC SYD
Brænder du for digital udvikling, stærk koordinering og professionel ledelsesunderstøttelse? Motiveres du af at skabe struktur, sammenhæng og retning i komplekse processer – og af at være bindeled mellem drift, udvikling og strategiske beslutningsfora? Så er denne stilling noget for dig. Vi søger en dedikeret medarbejder, der får en central rolle i betjeningen af professionshøjskolernes Koordinationsforum (KOFO)for vores fælles studieadministrative system, ESAS, og i arbejdet med digitalisering og videreudvikling af vores studieadministrative processer og systemer på UC SYD samt ledelsesunderstøttelse af UC SYDs studiechef.
Dine arbejdsopgaver
I stillingen vil du få en bred og vigtig rolle, med opgaver indenfor følgende områder:
Betjening og koordination af KOFO
- Planlægning og afholdelse af møder i KOFO, herunder dagsorden, materialeudsendelse og referatskrivning.
- Sikre sammenhængende videndeling, opfølgning og struktur i KOFO’s arbejde på tværs af institutioner og internt ved UC SYD i samarbejde med Studieservices administratorer.
- Understøtte KOFO’s arbejde med høringer, kravspecifikationer og løsningsdesign samt den organisatoriske forankring af nye funktionaliteter.
- Koordinere videreformidling af beslutninger og sikre ensartet implementering af praksis.
Ledelsesunderstøttelse
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg, analyser, notater og procesbeskrivelser for og i samarbejde med studiechefen.
- Planlægning og strukturering af møder, processer og samarbejde på tværs af relevante lederfora.
- Opfølgning på beslutninger og bidrag til prioritering, fremdrift og kvalitet i udviklingsopgaver.
- Sparringspartner for studiechefen og øvrige ledere i Studieservice og relevante samarbejdsfora.
Digitalisering og udviklingsopgaver
- Bidrage til drift, udvikling og forbedring af studieadministrative IT‑systemer.
- Understøtte implementering af nye digitale løsninger – fra behovsafdækning til forankring.
- Samarbejde med leverandører, Digital, brugergrupper og kolleger på tværs af organisationen.
- Udarbejde vejledninger og procesbeskrivelser og sikre klar og meningsfuld kommunikation.
Din profil og baggrund
Vi søger en dedikeret kandidat, som tage taktstokken og sikre struktur og retning indenfor en bred vifte af komplekse processer, og hjælpe til at løfte det faglige niveau i Studieservice til nye højder. Samtidig forventer vi at du har følgende faglide kompetencer:
- Du har en relevant administrativ, samfundsvidenskabelig eller anden mellemlang eller lang videregående uddannelse.
- Du har erfaring med koordinering, mødeforberedelse, procesledelse eller projektledelse.
- Du er stærk i skriftlig formidling og vant til at skrive beslutningsoplæg, dagsordener og referater.
- Du har interesse for – eller erfaring med – digitale systemer, drift, videreudvikling og implementering.
Af personlige kompetencer ser vi gerne, at:
- Du arbejder struktureret og skaber overblik i komplekse sammenhænge.
- Du trives i rollen som konsulent og som neutralt, tillidsfuldt bindeled mellem mange aktører.
- Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde på tværs af teams og fagligheder.
- Du motiveres af en hverdag, hvor både drift og udvikling fylder.
Dine kolleger
Du bliver en del af afdelingen Studieservice, som løser opgaver inden for bl.a. optagelse, skemalægning, praktik og eksamen samt læsevejledning. Den samlede afdeling består af 75 medarbejdere fordelt på campusser i Aabenraa, Kolding, Haderslev og Esbjerg. Som vores nye kollega, vil du blive en del af Team Digitalisering & Jura, hvor dine teamkolleger er 2 andre digitaliseringskonsulenter og 2 jurister. Som del af Studieservice bliver du en del af et velfungerende og uhøjtideligt team, som sætter godt kollegialt samvær i højsædet. I vores daglige arbejde har den enkelte medarbejder ansvar for egne opgaver og bidrager herigennem direkte til løsningen af den samlede opgaveportefølje i Studieservice.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en ansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller gerne før. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Stillingen byder på stor selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen i en spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, der løses i tæt samarbejde såvel internt i afdelingen som med eksterne samarbejdspartnere. Vi giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Samtidig vil du indgå i en hverdag med en uformel omgangsform, og hvor vi har fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og respekt for den enkeltes kompetencer.
Sådan ansøger du
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 20. marts 2026.
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. marts 2026.
- Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studiechef Tine Jessing Hvass på 7266 2259.
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.
Jobbet er placeret i Esbjerg kommune, Region Syddanmark. Se flere digitaliseringskonsulent jobs i Esbjerg eller Region Syddanmark.
Oprettet 18 februar og udløber 20 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tine Jessing Hvass woodgabriellekatelynphillipstjhvmurraydavid@olsonpalmer-schneiderucsydfoley.dk +4572662259