Konsulent til arbejdet med digitalisering af det nære sundhedsvæsen
Vil du være med til at skabe et sundhedsvæsen med fokus på mere behandling hjemme, udbredelse af digitalt understøttede patientforløb samt større fleksibilitet og sammenhæng for patienterne? Og vil du være med til at løse opgaver i tæt samarbejde med hospitaler, kommuner, almen praksis og koncerncentre? Så er du måske vores nye kollega.
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med engagerede kolleger med stor faglighed, hvor opgaverne løses i et tæt samarbejde med mange interessenter. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen og herunder digitalisering og hjemmebehandling, har stor bevågenhed, og du skal være med til at sikre en kobling mellem det politiske system, udvikling og den daglige drift.
Om stillingen
Du bliver ansat i enheden Det Nære Sundhedsvæsen i Center for Sundhed, og konkret i Team telesundhed under sektionen Telesundhed og sundhedsinnovation, som refererer til enhedschefen.
I enheden arbejder vi med at binde sundhedsvæsenet sammen på tværs af hospitaler, kommuner og praksissektor. Vi arbejder med opgaver inden for sundhedsinnovation, planlægning og udvikling af tværsektorielt samarbejde, praksissektoren og digital kommunikation, forebyggelse og kvalitet i patientforløb samt indsatser, der understøtter mere behandling hjemme. Vi arbejder udviklingsorienteret og med kontakter på mange niveauer blandt sundhedsvæsenets aktører.
På din nye arbejdsplads vil du opleve et arbejdsmiljø med højt humør, høj faglighed og engagement. Du vil også opleve stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og respekt for, at hverdagen også skal hænge sammen derhjemme.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Planlægning og udvikling af aktiviteter inden for de nationale telemedicinske landsdelsprogrammer i tæt samarbejde med klinisk praksis. Opgaven udføres i tæt koordinering med programlederen samt resten af teamet
- Indgå i den regionale strategiske udvikling af et digitalt understøttet nært sundhedsvæsen og herunder arbejde med afledte opgaver fra reformprogrammet Omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen
- Deltagelse i prioriterede indsatser inden for mere behandling i eget hjem
- Udarbejde beslutningsoplæg og sager til administrative og politiske fora
- Diverse sekretariatsbetjeningsopgaver, herunder kommenteringer til nationale og regionale dagsordner, udarbejdelse af mødemateriale, notater mv
- Deltagelse i teamets og enhedens øvrige udviklingsarbejde.
Opgaver løses i tæt dialog med kolleger i Center for Sundhed, øvrige koncerncentre, hospitalerne og vores kommunale samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til sektionens faglige sparring og videndeling.
Den konkrete opgaveportefølje tilrettelægges i dialog med dig, så der er et godt match mellem ansvar og kompetencer – og mulighed for faglig udvikling.
Om dig
Du har et godt kendskab til sundhedsvæsenet og en forståelse for digitale løsninger. Du har relevant baggrund, herunder en relevant akademisk uddannelse - f.eks. indenfor samfundsvindenskab eller sundhedsvidenskab - og meget gerne erfaring fra sundhedsvæsenet. Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation vil være en fordel. Vi ønsker os en holdspiller, der er løsningsorienteret og motiveres af gode samarbejdsrelationer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er engageret, nysgerrig og har et godt humør
- Er fagligt og analytisk stærk
- Har erfaring med digitalisering
- Har en skarp pen og kan formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog
- Har gode samarbejdsevner, som du kan anvende på tværs af faggrupper og sektorer
- Har erfaring med projektledelse og udviklingsprocesser
- Er en teamspiller, der både tager ansvar for egne opgaver og bidrager til fællesskabet.
Hvem er vi?
Du vil hos os blive en del af en større enhed på ca. 50 medarbejdere. Vi lægger vægt på godt kollegaskab, højt humør og plads til forskellighed, og som enhed gør vi meget for at sikre fællesskab og trivsel. Vores primære arbejdssted er Regionsgården i Hillerød, hvor vi bor i dejlige grønne omgivelser og nyder at gå tur i skoven i frokostpausen.
Enheden er en del af Center for Sundhed (CSU), der varetager den overordnede sundhedsfaglige og strategiske planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet for knap 2 mio. borgere i Region Hovedstaden.
Kom og vær med til at sætte dit præg på en organisation i rivende udvikling og med vigtige dagsordener! Det bliver både sjovt, meningsfuldt og udfordrende.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chefkonsulent Sune Mølgård Faber på tlf. 51 60 05 22 eller enhedschef, Eva Sejersdal Knudsen på tlf. 24 62 93 63.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med Region Hovedstaden. Vi ønsker så vidt muligt stillingen besat pr. den 1. juni 2026.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er onsdag den 8. april 2026. Ansøgning sendes elektronisk.
Det vil være samtaler den 15. april (1. runde) og 23. april 2026 (2. runde).
Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere digitaliseringskonsulent jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden.
Oprettet 18 marts og udløber 8 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sune Mølgård Faber christina78katherinecampbellsune.moelgaard.faberigomez@ramos-cookturnerregionhcrawford-clark.dk +4551600522