KONTAKTPERSON TIL MAND MED SYNS- OG HØRETAB – BIRKERØD
Er du frisk og rørig, har du tid og overskud til et lille, men meningsfuldt job, og sætter du pris på at gøre en forskel for andre, så er dette muligvis det rette for dig.
CFD Rådgivning søger for Rudersdal Kommune en kontaktperson til en 69-årig mand, som er stærkt svagtseende og har nedsat hørelse. Han bor i egen bolig i Birkerød.
Stillingen er på seks timer om ugen fordelt på to hverdage i dagtimerne. Fastlæggelse af dag og tider aftales i øvrigt med manden selv og den anden kontaktperson, som er tilknyttet.
Du kommunikerer med manden med tydelig tale.
Arbejdsopgaverne
Opgaven vil hovedsageligt bestå i ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrivelse), i forbindelse med hans træning i et lokalt træningscenter to gange om ugen. Her skal du beskrive faciliteter og maskiner og sørge for, at han kommer trygt omkring.
Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.
Som kontaktperson vil du ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.
Hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du se andre kontaktpersoner fortælle om det i disse korte videoer.
Om dig
For at passe godt til stillingen skal du
- være rolig og tålmodig
- være positiv og støttende
- være fleksibel i forhold til tilrettelæggelse af timerne
- tale klart og tydeligt dansk.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med mennesker, men det er ikke noget krav.
Manden trives bedst med tydelig struktur og regelmæssighed, så du skal kunne se dig selv indgå i et sådant samarbejde.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Der er tale om timelønnet deltidsarbejde, og de nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Rudersdal Kommune, som er ansættende myndighed. Du bliver indplaceret på løntrin 13 til ca. 160 kr i timen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Stine Jensen på stj@cfd.dk.
Send din ansøgning og CV til stj@cfd.dk snarest muligt.
Samtaler afholdes løbende, for vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.
Hvis du ikke har hørt fra os senest den 20. februar, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere handicaphjælper jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 januar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Stine Jensen jessica05stjtimothymoore@cfdhatfieldwuduarte-bates.dk +4522451972
Lignende jobs
Kontaktperson til mand med kombineret syns- og høretab – Ballerup
Kontaktperson til mand med syns- og høretab i Ballerupudløber snart
KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED SYNS- OG HØRETAB – ROSKILDE
Kontaktperson til kvinde med syns- og høretab – Roskilde
Kontaktperson til kvinde med syns- og hørenedsættelse i Holbæk