Koordinator
Trives du i en central funktion, hvor du med din koordinerende rolle følger opgaverne helt i mål, er du god til at skabe struktur og have flere bolde i luften uden at miste overblikket? Brænder du for at give dine kunder en god og professionel service, og har du masser af energi?
Så kan det være lige dig, vi søger til vores Kundecenter for offentlige kunder.
Som koordinator bliver du et afgørende bindeled mellem organisationen og kunderne, hvor du sammen med dine kollegaer i teamet sikrer den daglige drift med spændende og varierende opgaver. Vores Kundecenter er opdelt i teams, og hvert team arbejder med forskellige kundesegmenter med en bred vifte af produkter – både inden for forbrugs- og sygeplejeartikler.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- koordinering af administrative opgaver
- onboarding af større kunder
- professionel rådgivning og vejledning pr. telefon og mail
- koordinering af kundevendte indsatser
- kundeprojekter som f.eks. skift til bæredygtige produktalternativer eller implementering af kildesorteringsløsninger i en kommune
- samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger
Vi forventer, at du:
- har erfaring fra en lignende stilling
- er servicemindet og selvstændig – og trives i en koordinatorfunktion med mange berøringsflader
- er god til at øjne muligheder for nye, smarte måder at arbejde på
- forstår vigtigheden af vidensdeling
- er omhyggelig, arbejder struktureret og trives med mange bolde i luften
- er en god relationsskaber
- besidder gode IT-egenskaber og har flair for at lære nye systemer og programmer
- trives med både nye og rutineprægede opgaver
- Behersker dansk på modersmålsniveau i både skrift og tale
Kendskab til Salesforce er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Et spændende job med mulighed for selv at påvirke arbejdsopgaverne. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, så vi sikrer naturligvis en grundig introduktion til vores produkter og de systemer, vi arbejder med. Du vil altid have støtte lige ved hånden, da vi løfter i flok.
Vores værdier: Tillid, Retfærdighed og Samarbejde er vigtige for os, og vi går op i at finde en kollega, som kan se sig selv i dem. Trods en travl hverdag hersker der et uformelt arbejdsmiljø med højt humør, stor faglig stolthed og et stærkt sammenhold. Du kan glæde dig til at blive en del af en værdibaseret virksomhed med solid økonomi, moderne arbejdsgange og en særlig historie.
Løn efter kvalifikationer, pensions- og fritvalgsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, motionscenter og fysioterapi.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Er du interesseret i stillingen så send din ansøgning og CV med relevante bilag hurtigst muligt – vi behandler ansøgningerne løbende og lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Betina Leen Poulsen på tlf. 28 95 78 82 eller
Teamleder Nina Nagel Bruun Nielsen på tlf. 51 58 18 21.
Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Om ABENA
Hos ABENA gør dit arbejde en forskel. Hver dag skaber vi løsninger, der forbedrer livskvaliteten for mennesker og samfund. Med mere end 2.000 kolleger, der betjener kunder i over 90 markeder inden for sundhedssektoren, industrien og detailhandlen, er vi forenet af et fælles engagement for medansvar og omsorg.
Som en familieejet virksomhed med en stærk global tilstedeværelse er vi bygget på tillid, retfærdighed og samarbejde – værdier, der guider os i, hvordan vi støtter hinanden og vokser sammen. Hos os finder du plads til at udfolde dit potentiale, udvikle nye kompetencer og gøre en meningsfuld forskel.
Bliv en del af os – og skab en karriere, der virkelig gør en forskel.
BECAUSE WE CARE
Du kan læse mere om os på www.abena.dk
Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark.
Oprettet 2 februar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Bettina Leen Poulsen +4528957882 / Nina N. B. Nielsen +4551581821
Lignende jobs
Customer Support & Salg i Kolding