Kordegn søges
Højslev, Dommerby og Lundø sogne søger kordegn
Stillingen ønskes besat pr. 1. pril 2026 eller snarest, da vores nuværende kordegn har valgt at gå på pension. Stillingen er på 8 timer pr. uge. Der er ingen kirketjeneste i stillingen.
I stillingen som kordegn skal du varetage opgaven med Personregistrering og betjening af kirkekontoret pr. telefon eller ved personlig henvendelse.
Arbejdstiden forventes at være tirsdag og torsdag mellem kl. 10-14.
Dine kollegaer på kontoret vil være sognepræsten og kirke- og kulturmedarbejderen.
Vi forventer du:
· Har gode kundskaber indenfor IT og administration
· Er service minded og imødekommende
For at varetage opgaven med Personregistrering skal du have uddannelsen som personregisterfører eller være indstillet på at tage denne uddannelse ved ansættelsen, menighedsrådet betaler udgiften til kurset.
Ansættelsen sker ved Højslev-Dommerby Sogns Menighedsråd, Skive Provsti, Viborg Stift. Højslev-Dommerby-Lundø Sogne har 2.877 indbyggere heraf 2.553 medlemmer af folkekirken.
Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsesforholdet reguleres af den til enhver tid gældende CO10-fællesoverenskomst, samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaven som kordegn, kirke- og kulturmedarbejdere og kirkemusikere. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet i nutidskroner kr. 327.436 til kr. 384.737 årligt for en fuldtidsstilling. Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.
OK 24 tillæg i nutidskroner på kr. 3.410,11.
Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (8/37).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Ud over løn er medarbejderen berettiget til 18,4 % pensionsbidrag.
Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Bjarke Møller-Sørensen tlf. 2324 7001
Ansøgningsfristen er 2. marts 2026 kl. 12.00
Ansøgning, CV samt relevante eksamens- eller kursusbeviser sendes til:bmms@km.dk
Ansættelsessamtalen holdes 6. marts 2026
Jobbet er placeret i Skive kommune, Region Midtjylland. Se flere kordegn jobs i Skive eller Region Midtjylland.
Oprettet 5 februar og udløber 2 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Bjarke Møller-Sørensen tthompsonmendozavaleriebmms@kmsmithbrown-combshampton.dk +4523247001
Lignende jobs
Organist ved Estvad og Rønbjerg Kirker, Skive Provsti
Vestsalling Pastorat søger Kirke‑Kulturmedarbejder i Rødding
Kirke- og kulturmedarbejder 20-25 timer, barselsvikariat
Økonomi- og administrationsmedarbejder til Kirkekontor i Bryrup v/Silkeborg