Kosmetolog søges til moderne klinik i Roskilde centrum
Kosmetolog / Klinik Dandanell ApS / hudpleje / skønhedsbehandlinger / kundeservice / Fuldtid / Fuldtid
Kosmetolog/kosmetiker på fuldtid søges i Roskilde centrum (30–37 timer)
Er du uddannet kosmetolog eller kosmetiker og brænder du for dit fag?
Hos Klinik Dandanell leder vi efter 2 engagerede, fagligt stærke kollegaer, der er stolte af deres håndværk og elsker at give kunderne en oplevelse – ikke “bare” en behandling.
Vi er en moderne klinik midt på Roskildes gågade. Vi er i dag et team på tre, og da en af vores dygtige kollegaer går på barsel i december, søger vi 2 nye kosmetologer/kosmetikere på 30–37 timer til vores moderne klinik.
Dine opgaver
Du får en varieret hverdag med mange forskellige behandlinger og tæt kundekontakt.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Ansigtsbehandlinger og hudpleje
- Massage
- Hårfjerning med voks (og sugaring, hvis du allerede kan det)
- Lash lift og brow lamination
- Manicure, pedicure, samt Shellac lakeringer
- Praktiske gøremål og opgaver i klinikken
Det er en fordel, men ikke et krav hvis du også har erfaring med
- Gele- eller akrylnegle
- Vippe-extensions/eyelash extensions
- Sugaring
Vi tilbyder
- En travl og veldrevet klinik i hjertet af Roskilde med fokus på kvalitet, udvikling og gode resultater
- Et passioneret team med god energi, stærk faglighed og plads til grin
- Oplæring i vores metoder – Marie, ejer af klinikken, er underviser for CND og Perron Rigot
- Løn efter kvalifikationer og erfaring
Vi søger dig, der
- Er uddannet kosmetolog eller kosmetiker
- Taler dansk
- Har et brændende ønske om at mestre dit fag og levere høj kvalitet i alle behandlinger
- Er positiv, engageret og elsker at skabe gode kundeoplevelser
- Trives i et team, men også kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Bemærk: At tale dansk er et must for at komme i betragtning til stillingen, da al kundekontakt og journalføring foregår på dansk. Ansøgninger på andre sprog vil ikke blive taget i betragtning.
Om Klinik Dandanell
Klinik Dandanell ApS er en moderne og eksklusiv hudplejeklinik i Roskilde centrum.
Vi tilbyder bl.a. avancerede ansigtsbehandlinger, hårfjerning med voks og sugaring, shellac, gele- og akrylnegle, manicure, pedicure, lash lift, brow lamination, eyelash extensions og meget mere. Klinikken er i udvikling, og vi vægter både faglighed, resultater og et godt arbejdsmiljø højt.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og gerne et billede til:
infostephanie13greenricky@perezklinik-dandanelljohnson-brownstokes-garcia.dk
Ansættelse snarest muligt – samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er i Region Sjælland i Roskilde kommune, se flere Kosmetolog jobs i Roskilde eller Region Sjælland
Oprettet 7 oktober, opdateret 21 november og udløber 31 december. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marie Dandanell infostephanie13greenricky@perezklinik-dandanelljohnson-brownstokes-garcia.dk +4541410101