Vil du være kostfaglig kollega i Rigshospitalet Glostrup?

Kontormedarbejder / Ufaglært / ernæring / storkøkken / kundeservice

På Rigshospitalet Glostrup i Enhed for Mad & Drikke søger vi en ny kollega, da vores nuværende kollega går på efterløn – skal det være dig?

Har du et stort hjerte for service og kommunikation, og vil du gå det ekstra skridt, der nogle gange skal til for at yde den bedste hjælp og service?

Dine arbejdsopgaver spænder bredt. Du skal planlægge, hvornår dagens måltider skal produceres i køkkenet, i vores produktionsplanlægningsprogram RePlan, samt arbejde med kundeservice.
Arbejdet i kundeservice tager udgangspunkt i kostbestillingsprogrammet Master Cater System.

Din hverdag vil bære præg af mange forskellige administrative opgaver i forbindelse med servicering af kunder, produktion og andre samarbejdspartnere. Du er en vigtig del af, at alle vores kunder får leveret den mad, som de har bestilt, og står klar til at vejlede og hjælpe. Der er sjældent to arbejdsdage, som er ens. Du skal derfor kunne omstille dig til ændringer i det daglige arbejde.

Vi søger en kollega som:

  • er uddannet inden for ernæring og sundhed og gerne med produktionserfaring fra storkøkken
  • er initiativrig, engageret, fleksibel og bidrager med et godt humør
  • er opmærksom på det gode samarbejde og bidrager selv med gode kommunikative evner
  • har fokus på service - både til kunden og køkkenets øvrige teams
  • er selvstændig og kan arbejde målrettet og struktureret med opgaver
  • kan lide at være en del af et team, som arbejder tæt sammen
  • er lærenem med flair for IT, gerne med erfaring i Master Cater System og RePlan eller lignende program til produktionsplanlægning

Vi tilbyder:

  • en grundig oplæring
  • et arbejde med tæt kontakt til kunder og kollegaer i andre funktioner
  • dygtige og engagerede kollegaer med et smil på læberne
  • spændende arbejdsopgaver i et til tider hektisk driftsmiljø
  • en arbejdsplads, hvor teamet er vigtigt for udførelse af de daglige arbejdsopgaver

Om os:

Rigshospitalet Glostrups centralkøkken har ansvaret for at producere og levere velsmagende og målrettet mad til ca. 1300 psykiatriske patienter, fordelt på flere hospitaler og afdelinger. Det er en stor, vigtig og kompleks opgave.

Ansættelsesvilkår

  • Fuldtidsstilling
  • Arbejdstiden planlægges imellem klokken 06.00 og 15.00 på hverdage. Du skal forvente at kunne arbejde enkelte helligdage efter aftale med teamet
  • Ansættelsesdato er den 1. januar 2026 eller efter aftale
  • Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst indgået med Danske Regioner og relevant organisation.
  • Vi er en røgfri arbejdsplads

Vil du vide mere?

Så kontakt souschef Anita Madsen på 51 44 45 30 eller send en mail til cindy28millskaitlynanita.madsen@ashley.dkregionh.dkestes-robinson.dkgray-wright.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan søger du:

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist:

  1. november 2025