Kreativ kommunikationskonsulent til SOSU H i København
Har du god energi og hjerte for meningsfuld formidling? Er du en stærk fortæller i både ord og billeder – og på alle vores kanaler? Har du et godt øje for de gode historier og lyst til at arbejde helt tæt på elevernes hverdag? Så kan det sagtens være dig, vi leder efter!
SOSU H er Danmarks største social- og sundsskole, og vi arbejder hver dag for at give vores elever de bedste rammer for læring, udvikling og trivsel. Som en del af vores kommunikationsteam får du en central rolle i at fortælle de historier, der viser, hvad SOSU-uddannelserne kan – og hvorfor de betyder noget.
Om jobbet
Du bliver en del af et lille, stærkt kommunikationsteam, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaver på tværs af både interne og eksterne formater. Du får ansvar for at producere engagerende og vedkommende indhold – især med afsæt i elevernes egne oplevelser og fortællinger.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- lave content til vores sociale medier (Facebook, Instagram og LinkedIn)
- producere journalistisk indhold til eksterne medier
- løse interne kommunikationsopgaver
- bidrage til større kommunikations- og udviklingsprojekter
- være tæt på eleverne og engagere dem i at fortælle deres historier
Du bliver en del af enheden Organisatorisk udvikling og kommunikation, som hører under det tværgående Center for faglig og organisatorisk udvikling. Her arbejder vi med høj faglighed, nysgerrighed og et stærkt samarbejde på tværs – og du får både kontakt til elever, kursister og kolleger i hele organisationen.
Hvem er du?
Du er en initiativrig og kreativ kommunikatør, som let får øje på de gode historier og kan formidle dem levende og målrettet. Du trives i et miljø med mange forskellige mennesker – og du er god til at skabe relationer, både til unge og ældre elever.
Vi forestiller os, at du:
- har en kommunikationsuddannelse og mindst 2–4 års erfaring – gerne fra en uddannelsesinstitution
- har kendskab til erhvervsuddannelser eller lyst til hurtigt at sætte dig ind i området
- har erfaring med både intern og ekstern kommunikation
- er vant til at arbejde med elever/brugere i indholdsproduktion
- er stærk i både skriftlig og visuel formidling og kan arbejde i Adobe-pakken
- har mod på at arbejde med nye tekniske platforme og gerne med kendskab til Umbraco
- er vant til at indsamle og analysere relevante data til at understøtte dine budskaber
- trives i et uformelt, dynamisk miljø og er god til at samarbejde
Vi tilbyder
Spændende og alsidige opgaver i en lærende og udviklingsorienteret organisation. Du bliver en del af en dedikeret medarbejdergruppe og en ambitiøs direktion, der arbejder målrettet for at give vores elever den bedst mulige uddannelse.
Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på dialog, hjælpsomhed og rum til forskellighed.
Er det noget for dig? Sådan søger du Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten/ og du vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Vi lægger stor vægt på en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid samt mulighed for fleksibel arbejdstid. Vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er enten Brøndby eller Skelbækgade 1, 1717 København V, men du vil også have arbejdsopgaver på vores øvrige adresser i region Hovedstaden.
Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte centerleder i center for faglig og organisatorisk udvikling, Sara Lindhardt, 25108825 og på mail: humphreyjonathanstewartjeremysantiagotarasli@duke-smithsosuhtaylor.dk.
Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest den 2. marts 2026. Forventet tiltrædelse den 1. maj 2026. Vi holder samtaler d. 10. marts. Du vil blive bedt om at løse en case i forbindelse med samtalen. I forbindelse med ansættelsen, vil der blive indhentet børneattest.
SOSU H som arbejdsplads. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Mangfoldighed er en styrke og vi opfordrer alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere kommunikationsmedarbejder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 2 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sara Lindhardt humphreyjonathanstewartjeremysantiagotarasli@duke-smithsosuhtaylor.dk +4525108825