Krisecenter i Køge søger socialrådgiver/socialformidler og kontaktperson på fuld tid

Socialrådgiver · Køge ·
Ase Selvstændig / krisecenter / sociallovgivning / koordination / Fuldtid / Fuldtid

På Ubbely Krisecenter i Køge arbejder vi med nogle af samfundets mest udsatte kvinder – kvinder, der har været udsat for vold, trusler, stalking og/eller hjemløshed. Vi har 2 krisecentre/herberg i Køge efter Servicelovens §§ 109 og 110 med plads til 7 kvinder hvert sted og det ene sted er der også plads til børn. Vi søger nu en socialrådgiver/socialformidler og en kontaktperson, som vil indgå i et fagligt stærkt, engageret og omsorgsfuldt team.

Angiv tydeligt i din ansøgning, hvilken stilling du søger.

Hos os er hverdagen præget af relationelt arbejde, høj kompleksitet og stor mening. Kvinderne, der bor hos os, befinder sig i krise og har brug for tryghed, struktur og professionel støtte. Derfor prioriterer vi tid til faglig refleksion, supervision og et arbejdsmiljø, hvor man ikke står alene.

Socialrådgiver – med ansvar for sammenhæng og kvalitet

Som socialrådgiver har du en central rolle i kvindernes samlede ophold og videre forløb. Du koordinerer sager med kommuner og samarbejdspartnere og sikrer, at indsatserne er fagligt funderede, sammenhængende og værdige.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler (evt. med relevant overbygning)
  • Har erfaring med §109/§110, krisecenter, herberg eller beslægtede tilbud
  • Har solid viden om sociallovgivning (gerne også udlændingelovgivning)
  • Arbejder struktureret og helhedsorienteret med sagsforløb og dokumentation
  • Trives med ansvar, koordinering og faglig sparring
  • Møder kvinderne med respekt, ro og en anerkendende tilgang

Stillingen er på 37 timer med dag-, aften- og weekendvagter samt bagvagtsfunktion

Kontaktperson – med relationen i centrum

Som kontaktperson er du en central del af kvindernes hverdag på vores krisecenter/herberg. Du arbejder relationelt, pædagogisk og socialfagligt og medvirker til at skabe stabilitet, forudsigelighed og udvikling i en ofte kaotisk livssituation.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet socialpædagog, pædagog eller lignende gerne med en terapeutisk overbygning
  • Har erfaring fra krisecenter, herberg eller tilsvarende §109/§110-arbejde
  • Kan arbejde kvalificeret med vold og voldens konsekvenser, samt hjemløshed
  • Har høj relationskompetence og arbejder ressource- og empowerment-baseret
  • Kender egne grænser og kan bevare overblik i pressede situationer
  • Trives i et lille, tæt team med fælles ansvar

Stillingen er på 37 timer med dag-, aften- og weekendvagter samt bagvagtsfunktion.

Det tilbyder vi

  • Et job på et virkelig hyggeligt og hjemligt krisecenter centralt beliggende i Køge, med stor have og plads til 7 kvinder + evt. medfølgende børn.
  • Et yderst meningsfuldt og vigtigt arbejde, hvor du bliver en del af et ambitiøst og kompetent team, der arbejder i samme retning
  • At du bliver en del af en spændende og omskiftelig hverdag
  • Kolleger der brænder for deres opgave, og som er optaget af faglig sparring og udvikling
  • Gode rammer for at samarbejde med kvinder i et socialfagligt perspektiv
  • Ekstern supervision og faglig sparring
  • En personalegruppe med høj grad af indflydelse og medansvar
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og plads til humor og godt humør

Løn- og ansættelsesforhold:

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Timerne fordeler sig på dag-, aften-, og weekendvagter efter et 4-ugers rul. Du vil også indgå i en bagvagttelefon ordning.

Der er tale om en ugentlig aftenvagt, en weekendvagt hver 4. uge. Lønnen bliver fastsat efter kompetencer og erhvervserfaring.

Ansøgning

Vi vil glæde os til at læse din ansøgning og dit CV, hvor du fortæller om din motivation og baggrund for at søge én af de ledige stillinger hos os.

Angiv venligst, om du søger stillingen som socialrådgiver eller kontaktperson.

Vi holder samtaler løbende og stillingsopslaget vil blive taget ned, når ansættelsesprocessen er slut.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsansvarlig Merethe Palmgren Morgen på tlf: 63 13 17 10.

Du kan sende din ansøgning og CV til rekruttering@ubbelykrisecenter.dk

Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere socialrådgiver jobs i Køge eller Region Sjælland.

Oprettet 9 marts og udløber 4 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Merethe Palmgren Morgen +4563131710