Vil du gøre en forskel som nattevagt på Krogstenshave i Hvidovre?
SSA / nattevagt / sundhed / omsorg
Vi opnormerer i nattevagten. Vil du som social- og sundhedsassistent være den, der gør en forskel for vores beboere? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.
Skab tryghed, når natten falder på.
Du bliver en vigtig del af natten – med ansvar for ro, omsorg og tryghed. Du arbejder selvstændigt, men aldrig alene.
Bliv en del af Krogstenshave og vores team
Krogstenshave er Hvidovre Kommunes største plejehjem med 168 beboere fordelt på seks afdelinger med 24 beboere på hver.
I vores team har vi godt humør, høj arbejdsmoral og stort engagement i borgerne. Mange af vores medarbejdere vælger at blive her i mange år og er glade for at være en del af Krogstenshave.
Mød den daglige leder Svana her
"Vi er sammen om Krogstenshave – det er vores motto. Hjertevarmen mærker du ved første øjekast, når du kommer. Det er noget helt unikt ved at være her. Organisationen giver rigtig meget støtte og opbakning.”
- Svana
Din rolle Nattevagten er en opnormering, og du arbejder tæt sammen med den koordinerende nattevagt. Du indgår i et 7/7-vagtrul, i lige uger.
Vi ser at der er behov for flere faglærte i nattevagt pga. sygeplejens kompleksitet. Derfor vælger vi at opnormere.
Du holder overblikket, også når der sker noget uventet, og tilpasser planen, hvis det bliver nødvendigt. Du har fokus på helhedspleje af beboere og sygeplejefaglige opgaver, samt livskvalitet og på at skabe rammerne for en god nattesøvn. Du kommunikerer godt med borgere og pårørende, og du bidrager til fællesskabet.
Du sparrer løbende med den koordinerende nattevagt og får støtte fra ledelsen hele vejen. Som nattevagt får du mulighed for en planlagt powernap på 29 minutter, og vi har fokus på work-life balance.
Hos os får du Vi synes selv, at vi er et rigtig dejligt plejehjem. Både for vores beboere, pårørende og for medarbejdere. Vi arbejder personcentreret og har fokus på at se beboerne som hele mennesker med egne ressourcer og ønsker.
Vi er et team, der er i gang med at styrke vores fælles retning og skabe et arbejdsmiljø, hvor både faglighed, omsorg og samarbejde trives. Vi har fokus på at udvikle vores arbejdsgange og være mere fælles om opgaverne både i tilgangen til borgerne og i måden, vi arbejder sammen på. Vi deltager også i et spændende forløb, hvor vi arbejder med demens og nedbringelse af antidepressiv medicin. Vores omsorg er personcentreret, og vi er et kærligt og engageret team, der hele tiden arbejder på at have det godt med hinanden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen, og til at være med til at præge den gode kultur og gøre en forskel for beboerne.
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har gerne et par års erfaring og gerne erfaring inden for geriatri
- Ønsker at arbejde i nattevagt 7 dage i lige uger
- Vil være en del af et stærkt og varmt fællesskab
Er du klar til at tage dit næste skridt?
Ansøgningsfrist: d. 18. november 2025
Opstart: d. 1. januar 2026
Kontaktperson: Du er velkommen til at kontakte Svana, afdelingsleder på telefon 2544 3795 for at høre mere om stillingen. Du kan også komme forbi og mærke stemningen, inden du beslutter dig for om du vil søge.
Onboarding: Vi lægger stort vægt på en god onboarding med buddy-ordning.
Stillingerne er med fastansættelse på op til 37 timer. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Læs mere om Krogstenshave som arbejdsplads her
Lignende jobs
Brænder du for faglighed og hjertevarme på Krogstenshave i Hvidovre?
SSA Nattevagt på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre
Drømmer du om at skabe tryghed som nattevagt på moderne psykiatrisk afdeling?
Vil du være nattevagt som social- og sundhedsassistent på Berthe Plejehjem?
Vil du gøre en forskel som pædagog i Søvænge, Ølstykke?
Se flere SSA jobs i Hvidovre eller hele Region Hovedstaden