Kundeservicemedarbejder
Reklamationsbehandler til grafisk virksomhed
Brænder du for god kundeservice, har du et skarpt blik for detaljer, og trives du i en hverdag med struktur og empati? Så kan du være vores nye reklamationsbehandler. Vi søger en dygtig og engageret kollega til vores reklamationsteam i en grafisk virksomhed. Stillingen er på 25 timer om ugen - med mulighed for flere timer.
Virksomhedsintro
Vi er en moderne grafisk virksomhed, der dagligt hjælper tusindvis af kunder med tryksager i høj kvalitet. Hos os bliver du en del af et dynamisk team, hvor tempoet er højt, tonen er uformel, og samarbejde og ansvarlighed er kerneværdier. Vi har fokus på kvalitet, kundetilfredshed og gennemsigtighed - og du får en central rolle i at sikre en god kundeoplevelse, når der opstår reklamationer.
Dine arbejdsopgaver
Modtagelse og behandling af reklamationer på mail
Håndtering af fragtskader og bortkomne forsendelser
Besvarelse af spørgeskemaer samt andre ad hoc-opgaver, herunder chat og telefoni
Tjek og håndtering af trykfiler (PDF og andre filformater) i forbindelse med reklamationer og oprettelse af ordrer
Kontrol af, om kundens filer lever op til vores tekniske krav
Vurdering af fejl, årsag og løsninger ud fra den grafiske fil og trykprocessen
Derfor er grafisk kendskab vigtigt
For at kunne vurdere trykfiler korrekt kræver rollen, at du allerede har et grafisk grundkendskab, og at du kan navigere i de mest anvendte Adobe-programmer (fx Acrobat, InDesign, Illustrator og evt. Photoshop). Vi kan ikke oplære dig i hele Adobe-pakken eller det, der ligger bag en grafisk uddannelse. Men vi lærer dig naturligvis, hvordan du bruger dine grafiske kompetencer i vores arbejdsprocesser, samt hvordan vores systemer og procedurer fungerer.
Dine personlige egenskaber
Du er struktureret og detaljeorienteret
Du har et stærkt mindset og kan arbejde under pres
Du er tålmodig og håndterer frustrerede kunder professionelt
Du er empatisk og god til at sætte dig i kundens sted
Du kommunikerer klart og professionelt - både i skrift og tale
Du er analytisk og løsningsorienteret
Du er god til konflikthåndtering og formår at skabe ro i svære situationer
Vi tilbyder
En fleksibel stilling på 25 timer med mulighed for flere
Oplæring i vores arbejdsprocesser, procedurer og systemer
Et uformelt, engageret og dynamisk arbejdsmiljø
Mulighed for faglig udvikling inden for kundeservice og grafiske vurderinger
Løn forhandles individuelt efter erfaring, kompetencer og ansvar
Opstart: hurtigst muligt
Kontakt Lasse Mortensen hvis du har spørgsmål til stillingen telefon 87303303 mail: dmoorealexanderbrownlm@mann-wheelercolemanwashington-jensenlasertryk.dk
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Ansøg her https://app.jobmatchprofile.com/7em3we
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere kundeservicemedarbejder jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 6 februar og udløber 28 februar. Kilde: Jobnet