Kunne du tænke dig at blive en produktionsfarmakonom?
Få kompetencer de ikke lærer dig på uddannelsen.
Om os
Sygehusapotek Fyns produktion færdigfremstiller magistrelle lægemidler, som spænder fra traditionelt håndværk til klar-til-brug produkter fremstillet ved hjælp af robotter – vi producerer både til den specifikke patient og til hele patientgrupper på regionalt plan.
For øjeblikket pågår et intenst udviklingsarbejde, hvor det lægemiddelkoncept, der skal finde anvendelse på Det nye OUH testes og implementeres. Maskinel dosisdispensering er en vigtig del af dette koncept, hvor Basisproduktionen leverer færdigpakket medicin til alle afdelinger på OUH, Odense Universitetshospital & Svendborg Sygehus.
Om opgaven
Basisproduktionen gennemgår lige nu en større forandring, hvor nye produktionslinjer implementeres for at sikre både nuværende og fremtidige patienters behandling.
Du vil blive en vigtig del af dosisdispenseringsteamet, og få ansvar i relation til de nye produktionslinjer.
Du vil blive trænet og opnå kompetencer i opstarts- og afslutningskontrol, hvor du skal godkende ompakningsprocedure, forberedelse til dekontaminering og kontrol af diverse batchdokumentationer.
Hvis du kan se dig i et dynamisk team med sparring og samarbejde som nøgleværdier, så ser vi dig gerne med på holdet.
Om dig
Hverdagen er præget af krav om overholdelse af deadlines til de kliniske afdelinger og der vil forekomme spidsbelastninger i løbet af en arbejdsdag. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på, at hensynet til patienterne kommer i første række.
Vi søger en medarbejder, der trives som specialist men som også finder ro i de rutiner, der er grundlaget for sikker fremstilling af lægemidler. Det er også vigtigt at du har øje for detaljen og finder motivation i et til tider hektisk miljø, hvor dit bidrag er struktur og overblik. Det er en fordel at have gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt, og være bevidst om behovet for kvalitetssikring og god dokumentationspraksis.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med GMP eller maskinel dosisdispensering. Det vigtigste er dog, at du kan se dig selv i en funktion, der er i udvikling, hvor arbejdsgange og rutiner vil blive ændret i takt med at opgaverne vokser.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job, hvor du er med til at gøre en forskel i forbindelse med maskinel dispensering og levering af lægemidler – for patientens skyld. Som nyansat vil du få en grundig oplæring i alle processer omkring drift og kontrol af maskinel dosisdispensering. Der vil med tiden være mulighed for flere ansvarsområder og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i stillingen.
Sygehusapotek Fyn er kendt for at have et arbejdsmiljø præget af engagement og fokus på de patienter, der har brug for vores ydelser. Her vil du få en alsidig arbejdsplads med plads til udfoldelse og initiativ, gode kolleger og en fri, åben dialog.
Ansættelsesforhold, ansøgningsfrist og samtaler
Vi er fleksible i antal timer 30-37- efter dit ønske, med opstart hurtigst muligt. Arbejdsdagen starter generelt kl. 7.00, men der vil være dage, hvor du skal møde kl.6.15 til morgendosis vagten. Arbejdsdagen slutter generelt kl. 15.00, men der vil være dage, hvor der er skemalagte timer til klokken 16.00 til afslutning i dosis. I forbindelse med udflytning til Nyt OUH, vil rulleplanen blive revurderet i takt med opgaverne og behovet for tilgængelighed af dosdispenseret medicin, derfor vil start og sluttidspunkt for arbejdsdagen, kunne blive ændret på sigt.
Der vil forekomme arbejde ca. hver 5. weekend, ligesom der også vil være brug for dig i nogle helligdage. Planlægningen af helligdagene er som udgangspunkt en ønskeordning, men det forventes at du byder til, hvor du kan.
Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i gældende overenskomst, idet der forventes en forhandling om kvalifikationstillæg i forhold til dine kvalifikationer.
Jobbet søges online på job.regionsyddanmark.dk, ID-235348. Ansøgningsfristen er mandag d. 20. april i 2026 og vi planlægger at afholde samtaler løbende.
Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 340 dedikerede medarbejdere, som omsætter årligt for ca. 1,5 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. I klinisk farmaci arbejdes der tæt sammen med de kliniske afdelinger på OUH om rationel brug af lægemidler.
Apoteket har en større forskningsenhed, som bedriver forskning indenfor afmedicinering, sektorovergange og klinisk forskning.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere farmakonom jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 19 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rasmus Østergaard angeljoneskellerrandallstephanie37Rasmus.Lange.Ostergaard@valencia-mileskellyhernandezrsyd.dk +4521178199