Kvalitetsassistent til Rise Parken
Har du lyst til at afprøve rollen som kvalitetsassistent? Du skal i tæt samarbejde med husets sygeplejerske sikre høj kvalitet i plejen og understøtte kollegaernes faglige udvikling. Er du i stand til at kommunikere tydeligt og præcist? Så er det netop dig, vi har brug for.
Om jobbet
Du bliver en del af Rise Parken, der er et plejehjem, som består af 84 lejligheder fordelt på syv huse. Vi ligger i et naturskønt område.
Vores mission er at skabe et hverdagsliv med fokus på at styrke og bevare beboerens ressourcer og at støtte beboerne i deres individuelle behov for et trygt hjem.
Vi vil gerne være et sted, hvor beboerne føler sig hjemme og oplever et godt hverdagsliv, som giver livskvalitet. Vi vil være et hjem, der byder familier, venner, naboer og frivillige velkommen.
Dine opgaver
- at fokusere på kvaliteten af den grundlæggende sygepleje og dermed sikre kvalitet for beboerne
- at fokusere på forebyggelse, sundhedsfremme, velvære og det gode plejeforløb
- at medvirke til at udvikle det geriatriske område
- at udvikle og sikre plejepersonalets kompetencer i forhold til borgernes behov
- at forestå undervisning, vejledning, supervision og pædagogiske opgaver i forhold til plejepersonalet
- at udarbejde sygeplejefaglige handleplaner ved komplekse forløb
- at være rollemodel og kulturbærer i forhold til den rehabiliterende tilgang
- at samarbejde tværfagligt og med inddragelse af de pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- Planlægge og gennemføre audit, såsom medicinhåndtering, Nexus og håndhygiejne
Om dig
Vi forventer, at du fagligt
- har autorisation som social- og sundhedsassistent
- har erfaring med undervisning og supervision af kollegaer
- inddrager den neuropædagogiske tilgang i dit daglige arbejde
- kan bevare roen i pressede situationer og se muligheder
- har bred klinisk erfaring, gerne fra geriatrisk område
- har gode kommunikations- og formidlingsevner og IT-kompetencer
Vi forventer, at du personligt
- har en anerkendende tilgang både til borger og kollegaer
- er fleksibel og stabil
- er dialogbaseret i din tilgang
Opgaven vil i høj grad tage udgangspunkt i den daglige pleje- og aktivitetsindsats på plejehjemmet, så du skal evne at arbejde sammen med de øvrige medarbejdere på plejehjemmet i konkrete plejesituationer.
Vi tilbyder
- et job, hvor du hver dag betyder en forskel for vores beboere
- fagligt dygtige kollegaer med brede kompetencer, hvor der er mulighed for sparring
- mulighed for ekstern supervision ved komplekse opgaver
- en hverdag, hvor humor, medmenneskelighed og nærvær går hånd i hånd.
- at arbejde med borgerens individuelle behov
- en arbejdsplads, som løfter i flok uanset faggruppe
- Netværksgruppe med 2 fysiske møder årligt til sparring
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem FOA og Kommunernes Landsforening.
Du vil som udgangspunkt primært arbejde i dagtimerne. Du skal dog være parat til at deltage i andre vagter, så kvalitetsudvikling sker hele døgnet, fx weekendvagt hver 4. weekend, på helligdage samt aftenvagter efter aftale.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest eller pr. 1. juni 2026.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos driftsleder Bente H. Clemmesen, tlf. 7376 6530 eller driftsleder Line Bjørnskov, tlf. 7376 6540.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 23. april 2026.
Vi afholder løbende samtaler dog senest den 27. april 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark. Se flere ssa jobs i Aabenraa eller Region Syddanmark.
Oprettet 8 april og udløber 23 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Bente Hansen Clemmesen +4573766530
Lignende jobs
Social- og sundhedsassistent/-hjælper i aftenvagt til Riseparken
Social- og sundhedsassistent, Grønnegården i Aabenraa
Social- og sundhedsassistent/hjælper til Plejehjemmet Kirketoften
SSA med elevvejlederfunktion, Plejehjemmet Kirketoften
Timelønnede tilkaldevikarer / Sommerferieafløsere – Rise Parken