Kvalitetstekniker - Sekura Cabins A/S, Randers

JKS A/S logoKvalitetsingeniør · Randers ·
JKS A/S / Teknisk / kvalitetskontrol / 3D-scanner / måleteknik / Fuldtid / Fuldtid

Sekura Cabins A/S søger en engageret og praktisk orienteret kvalitetstekniker, der trives tæt på produktionen og har fokus på kvalitet, måleteknik og løbende forbedringer i et internationalt miljø.

Dine ansvarsområder
Som kvalitetstekniker får du en central rolle i kvalitetsafdelingen med ansvar for både drift og udvikling:

  • Opmåling med 3D-scanner (oplæring tilbydes, hvis du ikke har erfaring)
  • Sikring og videreudvikling af kvalitetsniveau i produktionen
  • Analyse og opfølgning på afvigelser samt implementering af forbedringstiltag
  • Udførelse af intern kvalitetskontrol og audits
  • Vedligeholdelse af kalibreringsdatabase og måleudstyr
  • Tæt samarbejde med produktion, leverandører og kollegaer i Sekura SRL (Rumænien)

Om dig
Du har en teknisk forståelse og arbejder struktureret og løsningsorienteret. Du trives i en hands-on rolle, hvor kvalitet omsættes til praksis i produktionen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kvalitet, måleteknik og/eller procesoptimering
  • Arbejder systematisk og har øje for detaljer
  • Kan samarbejde på tværs af funktioner og kulturer
  • Har en teknisk uddannelse, fx produktions-/måletekniker, maskintekniker, smed el.lign.
  • Gerne har erfaring fra produktion med høje kvalitetskrav (fx automotive)

Du bliver en del af Sekura Cabins’ tværgående auditteam og får mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af virksomhedens kvalitets- og miljøstandarder.

Sekura Cabins tilbyder

  • Attraktiv lønpakke inkl. pension og bonus
  • Sundheds- og tandforsikring
  • Kantineordning
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og høj faglighed

Om Sekura Cabins
Sekura Cabins A/S designer og producerer kabiner til entreprenør- og industrikøretøjer. Ca. 99 % af produktionen eksporteres. Virksomheden har ca. 200 medarbejdere og er ejet af Foreman Capital og Standard Investment.

Sådan ansøger duCareer | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen. Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning, dit CV og relevante bilag via linket. Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger pr. mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior recruitment Specialist Anne-Marie Hviid Ekstrøm på telefon +45 30 85 12 94.

Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere kvalitetsingeniør jobs i Randers eller Region Midtjylland.

Oprettet 28 januar og udløber 25 marts. Kilde: Jobnet