Laborant til Arkils asfaltværk i Skrydstrup
Arkils asfaltværk i Skrydstrup producerer til både egen produktion og salg og rummer samtidig virksomhedens centrale laboratorium, der servicerer hele Arkils asfaltdivision.
Vores mangeårige kollega går på pension, og vi leder derfor efter en ny, engageret og ansvarsbevidst kollega, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil, i et team der bakker hinanden op og samarbejder om at sikre kvaliteten og dokumentationen i vores asfaltproduktion.
Om jobbet
Du får en alsidig hverdag med både laboratorie- og feltarbejde. Du er en del af et lille team, hvor I planlægger opgaverne sammen, og du får gradvist ansvar for dine egne områder. Det er et job, hvor du både arbejder praktisk og analytisk – og har mulighed for at følge materialerne fra råvare til færdigt produkt.
Dine vigtigste opgaver er:
– Kvalitetskontrol af råvarer og færdigvarer
– Prøveudtagning og laboratorieanalyser
– Fremstilling og vurdering af prøveblandinger
– Borekerneudtagning og dokumentation
– Kalibrering og vedligeholdelse af udstyr
Det praktiske
Stillingen er på fuld tid med dagligt fremmøde i Skrydstrup. Du er ansat som funktionær med løn efter kvalifikationer og har gode muligheder for oplæring og videreudvikling. Opstart ønskes 1. april eller 1. maj – efter aftale.
Dine kvalifikationer
Det er en fordel, hvis du er uddannet laborant, men det er ikke et krav. Du skal have lyst til praktisk laboratoriearbejde og være nysgerrig og ansvarsbevidst. Vi lægger vægt på, at du:
– Har erfaring med eller interesse for laboratoriearbejde
– Er omhyggelig og struktureret
– Bidrager positivt til fællesskabet
– Kan arbejde selvstændigt efter oplæring
– Har kørekort
Sådan søger du
Send din ansøgning snarest muligt – og senest den 22. februar – via ansøgningsknappen. Samtaler forventes afholdt i uge 11, med evt. 2. samtale den 19. marts.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Laboratorieleder Dorte Balslev på telefon 30625650 eller mail: dbs@arkil.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, alder, baggrund og erfaring.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.
Jobbet er placeret i Haderslev kommune, Region Syddanmark. Se flere laboratorietekniker jobs i Haderslev eller Region Syddanmark.