Laborant til Inflammations- og Cancerforskning ved SDU i Odense

Laborant / Sundhed / flow cytometri / cellebiologi / cancerforskning

Ved enhed for Cancerforskning, Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, er en stilling som laborant (37 t/u) ledig til besættelse 1. april 2026. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. november 2029.

Om stillingen

Stillingen er tilknyttet lektor, Aida Solhøj Hansen, som forsker i inflammatoriske hudsygdomme og cancer-immunologi.

I vores forskning anvender vi en række metoder indenfor cellebiologi, molekylærbiologi og proteinkemi, kombineret med dyremodeller. Stillingen indebærer etablering af cellemodeller samt gennemførsel af laboratorieforsøg. Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med de øvrige 3 laboranter i cancerafdelingen, som i fællesskab er ansvarlige for den almindelige laboratoriedrift og administrative opgaver, som varebestilling og behandling af elektroniske fakturaer.

Om dig

Erfaring indenfor cellearbejde og flow cytometri er en fordel, men vi lægger også stor vægt på god oplæring og prioriterer mulighed for personlig udvikling. 
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, er selvstændig, ansvarlig og har faglig interesse. Du trives i et omskifteligt forskningsmiljø, hvor kvalitet, samarbejde og godt arbejdsmiljø er i fokus. Desuden skal du kunne formulere dig på dansk og engelsk, da der er mange udenlandske medarbejdere, gæster og studerende på afdelingen.
Vi forventer et godt kendskab til Microsoft Office-pakken.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med stor medindflydelse på planlægning og løsning af egne opgaver. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til lektor, Aida Solhøj Hansen, på mobil 28114984 eller mail jennifertayloraidahjerryaustin@health.sdu.dkchandler.dkwilkinson.dksimpson-horne.dk.

Om Institut for Molekylær Medicin og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Institut for Molekylær Medicin (IMM) bedriver international forskning inden for fem områder: hjerte/nyrer, cancer, inflammation, neurobiologi og genombiologi. Instituttet skaber viden om sygdomsmekanismer, udvikler bl.a. biologiske lægemidler og præcisionsmedicin, og samarbejder tæt med Odense Universitetshospital.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.

Praktisk information

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgningsfrist mandag d. 5. januar 2026.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Som første trin i rekrutteringsprocessen inviterer vi udvalgte kandidater til en kort, indledende online-samtale forventeligt i uge 3. Herefter vil et mindre antal kandidater blive inviteret til ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Lignende jobs

Se flere Laborant jobs i Hillerød eller hele Region Hovedstaden