Laborant til Afgrødegenetik og Bioteknologi, Agroøkologi, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet logoLaborant · Slagelse ·
Aarhus Universitet / Sundhed / molekylærbiologi / PCR / ddPCR / Fuldtid / Fuldtid

Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Flakkebjerg søger en laborant. Stillingen er på 37 timer pr. uge og er ledig til besættelse fra 1 maj 2026 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset og udløber d. 31. december 2029.

Sektion for Afgrødegenetik og Bioteknologi (CGB), Institut for Agroøkologi, på Aarhus Universitet forsker i at forbedre afgrøders ydeevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed.
CGB fokuserer på metoder inden for molekylær genetik, herunder NGT (CRISPR-Cas mv.) og plante in vitro kultur.

Vi søger en laborant til at understøtte den igangværende forskning. Du vil blive en del af et internationalt forskningsmiljø som er kendetegnet ved et meget tæt samarbejde på kryds og tværs af faggrupper. Du vil komme til at arbejde med et bredt udvalg af molekylærbiologiske teknikker, vævskultur, prøvebehandling og datadokumentation. 

Dine opgaver

Du bliver en del af team af laboranter/laboratorieteknikere, der varetager opgaver i laboratoriet, på tværs af instituttets forskergrupper.
Dine konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Anvendelse af molekylærbiologiske metoder, fx DNA/RNA-ekstraktion, PCR, qPCR, ddPCR, transformationsmetoder for planter og bakterier og sterilt arbejde med vævskulturer.
  • Bidrage til udvikling og optimering af nye molekylære metoder
  • Vejledning af nye team-medlemmer og studerende
  • Bidrage til at organisere og vedligeholde et velfungerende laboratoriemiljø

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som laborant indenfor forskning – og særligt erfaring med molekylærbiologiske teknikker
  • Har gode tekniske færdigheder og god ordenssans
  • Kan lide at lære nye metoder, prøve nye ting og dykke ned i detaljen
  • Kommunikerer klart og effektivt på både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt
  • Arbejder struktureret og varetager egne opgaver, men også understøtte samarbejdet med kolleger fra forskellige nationaliteter og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har erfaring med sterilt arbejde med vævs- eller cellekultur.

Vi forventer, at du bidrager til en samarbejdende, nyskabende og positiv arbejdskultur, hvor sparring og videndeling indgår i hverdagen. Vi søger en ny kollega, der er engageret og motiveret for både vores forskning og fælles arbejdsmiljø.

Arbejdssted

Dit primære arbejdssted bliver i Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi under Aarhus Universitet med adresse på Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse.

Hvem vi er

Institut for Agroøkologi arbejder med bæredygtige løsninger inden for jord, planter, dyr, mennesker og miljø. Vi ønsker at gøre en forskel ved at bidrage til både grundlæggende videnskabelig viden og opnåelsen af bæredygtige produktionsmetoder gennem innovativ forskning, myndighedsbetjening og uddannelse. Vi tilbyder professionelle laboratorier, drivhuse, semifieldanlæg og markskalaforskningsfaciliteter, komplekse computermuligheder samt et omfattende nationalt og internationalt forskernetværk.
Instituttet består af otte forskningssektioner og ca. 360 medarbejdere.
Læs mere om instituttet her: https://agro.au.dk/

Hvad vi tilbyder

  • Et uformelt og multikulturelt forskningsmiljø med høj professionalisme, hvor ansvarlighed, engagement, hjælpsomhed, motivation og tæt samarbejde er en forudsætning for at løse kerneopgaverne.
  • Et godt socialt miljø med aktiviteter og rutiner, der gør det muligt at tale på tværs og udvikle det inkluderende forhold, og hvor gensidig tillid, respekt, venlighed og faglig sparring vægtes.
  • En fleksibel arbejdsplads med en god balance mellem arbejde og fritid.
  • En arbejdsplads, hvor vi aktivt arbejder med mangfoldighed, lighed og inklusion.
  • Et spændende og varieret arbejdsmiljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Vi er ofte travlt optaget, og vi arbejder kreativt på løsninger til samfundsmæssige opgaver.
  • Fem ugers betalt ferie om året.
  • I forbindelse med barsel: retten til at have i alt 52 ugers delt barselsorlov med fuld eller delvis løn.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Professor Henrik Brinch-Pedersen (hbp@agro.au.dk) tlf.: 8715 8268, eller vores senior laboratorietekniker Rikke Jakobsen (rij@agro.au.dk) tlf.: 93508874.

 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og [INDSÆT Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Jobbet er placeret i Slagelse kommune, Region Sjælland. Se flere laborant jobs i Slagelse eller Region Sjælland.

Oprettet 3 februar og udløber 6 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Henrik Brinch-Pedersen +4551239017

Lignende jobs