Lægesekretær/SAK til Bakkehuset, Børne- og ungdomspsykiatrien i Roskilde
Bakkehuset er vokset
I Børne- og Ungdomspsykiatriens tværsektorielle enhed Bakkehuset har vi brug for endnu en lægesekretær/SAK til at hjælpe med det administrative.
Bakkehuset er vokset og omfatter nu både et subakut team, STIME og Klinik for Selvmordsforebyggelse. Vi holder til på to matrikler; det subakutte team bor på Toftebakken 1A, og på Havnevej bor STIME og Klinik for Selvmordsforebyggelse.
Er du uddannet lægesekretær eller SAK, og har du mod på at arbejde sammen med vores subakutte team? Så har vi en spændende stilling til dig!
Vi søger en lægesekretær/SAK til en stilling på ca. 24 timer ugentligt. Lad os høre om dine ønsker og forventninger. Der er mulighed for at øge timetallet ved udvidelse af opgaveporteføljen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026 eller efter aftale.
Med base i Bakkehuset på Toftebakken i Roskilde sidder det subakutte team. Det er også her, du vil komme til at være til daglig.
Her møder børn og unge, der har været set i Psykiatrisk Akutmodtagelse, men som ikke er vurderet indlæggelseskrævende. De tilbydes en tid til opfølgning i Bakkehusets subakutte team, hvor et tværsektorielt team af både psykiatrimedarbejdere og kommunale medarbejdere arbejder tæt sammen om at skabe en koordineret indsats for, at familierne bliver grebet det rigtige sted.
Kompetencer:
Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
Erfaring med og kendskab til at arbejde i Sundhedsplatformen er et krav for at ansøge stillingen
Erfaring med Microsoft Word og Excel
Gerne erfaring fra ambulant funktion
Kendskab/interesse for det psykiatriske speciale
Gode formulerings- og kommunikationsevner
Mødestabil
Erfaring med at arbejde selvstændigt, herunder tilrettelægge, strukturere og prioritere arbejdsopgaverne
Engageret, serviceminded og fleksibel
Opgaver kan for eksempel være:
Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
Telefonisk og skriftlig kontakt med patienter og deres familier samt kommuner
Tværfagligt samarbejde og koordinering
Tæt samarbejde med sekretærteamet i Bakkehuset
Udviklingsopgaver herunder evaluering, indhentning af data samt registrering
Vi tilbyder dig:
En spændende stilling, hvor du er med til at udvikle og få erfaringer med en indsats for børn og unge
Mulighed for at være med til at præge arbejdsgange
En dynamisk og engageret arbejdsplads, hvor vi gør det, der skal til og gerne tager et ekstra skridt for børnene, de unge og deres familier, så de oplever sig hjulpet
Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
Tværsektorielt samarbejde og koordinering
Tæt samarbejde med sekretærerne i Bakkehuset samt dækning i ferier etc.
Monofaglige møder for lægesekretærgruppen i B&U
Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
En grundig introduktion og onboarding
Løn i henhold til overenskomst samt forhåndsaftale indgået mellem HK og Psykiatrien, Region Sjælland. Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af otte kliniske afsnit samt Bakkehuset. De enkelte afsnit har en selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte i alt i afdelingen.
Er du interesseret
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Helene Johannesen 24 23 07 54 eller oversygeplejerske Pernille K. Lindgren, 51 90 88 17
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’
Ansøgningsfrist d. 15. februar 2026
Ansættelsessamtale uge 8 og 9, 2026
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere lægesekretær jobs i Roskilde eller Region Sjælland.
Oprettet 30 januar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pernille Lindgren plinjoseph54dawnjohnson@regionsjaellandsalinasrobinson.dk
Lignende jobs
Lægesekretær til døgnafsnit, Center for Spiseforstyrrelser - Roskilde
Lægesekretær/SAK-vejleder - Akut intensiv psykiatri, Ø1
Sygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrien, Bakkehusets subakutte team
Servicemedarbejder til praktiske opgaver - 10 timer/uge, Roskilde
Sygeplejerske - Børne- og Ungdomspsykiatri, Roskilde