Lægesekretær/SAK til Distriktspsykiatrien Køge
En af vores sekretærer har søgt nye udfordringer, hvorfor vi kan tilbyde en attraktiv stilling i et speciale i rivende udvikling, hvor du som lægesekretær har en betydelig og vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde omkring patienten.
Og hvis du er mest til at lytte før du læser, så tryk HER – dit link til en historie fra hverdagen om at være lægesekretær i Psykiatrien Øst.
Distriktspsykiatrien i Køge er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland, og vi søger lægesekretær/SAK 37 timer om ugen pr. 1.6.26
eller hurtigst muligt derefter.
Om stillingen
Distriktspsykiatrien i Køge arbejder efter FACT-modellen og er p.t. i en spændende udvikling vedr. konsolidering af denne. Sekretærgruppen består af fem lægesekretærer samt en administrativ medarbejder 10 timer ugentligt. Som sekretær/SAK hos os, understøtter du tre tværfaglige behandlerteams, som primært er organiseret efter geografi som FACT-teams. Hvert af de tre teams har egen lægesekretær tilknyttet som er særligt dedikeret til netop dette team, om end der også er meget lægesekretærarbejde på tværs.
Vi arbejder ambitiøst og datadrevet i forhold til den fortsatte implementering af FACT-modellen og den dermed øgede kvalitet af patientforløbene. Og her har du en vigtig rolle! Du er derfor omstillingsparat og trives med tværfaglighed og udvikling. Patienternes forløb kan være komplekse og du vil få din faglighed i spil, når du bidrager med koordinering og kvalitetssikring, bl.a. i forbindelse med overgange og samarbejdet med dine kolleger i sengeafsnit og primær sektor.
Du har en positiv tilgang til at arbejde med tilgængelige data i SP, og du finder interesse i at understøtte både patientforløb, kolleger og afsnitsledelse med korrekt registrering, relevant data og overblik.
Du er uddannet lægesekretær/SAK og:
- Er certificeret i SP og meget gerne på Superbruger niveau.
- Er engageret, nysgerrig og glad for nye komplekse opgaver.
- Har stort overblik og flair for koordinering.
- Har talent for respektfuld kommunikation og anerkendende tilgang.
- Er effektiv og initiativrig med trang til høj kvalitet i opgaveløsningen samt lyst til udvikling.
- Trives ved og evner at arbejde både selvstændigt og i teams.
- Trives ved patientkontakt både i mødet og i tlf.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion til både stillingen og til psykiatrien generelt.
- En varieret arbejdsdag med tværfaglig dialog og medindflydelse på egne opgaver.
- Gode kollegaer med høj faglighed og respekt for hinanden.
- En afdeling med fokus på - og forventning til -kompetenceudvikling og tværfaglighed
Du og dine sekretærkolleger sidder delvist i samme sekretariat og har mulighed for tæt sparring, ligesom du har gode sekretærkolleger i andre enheder.
Jeres primæropgaver er bl.a. henvisninger, arbejdslister, registrering af retslige vilkår, korrekt registrering af bl.a. udredning- og behandlingsret, bookinger, referater, deltagelse ved boardmøder samt andre SP-relaterede opgaver. I psykiatrien booker vi bl.a. udebesøg, hjemmebesøg, netværksmøder og videosamtaler.
Du vil blive en del af en velfungerende distriktspsykiatri bestående af ca. 45 kolleger fra mange forskellige faggrupper, herunder læger, socialrådgivere, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, pædagoger og peermedarbejdere. I er 5 lægesekretærer i ambulatoriet som refererer til jeres afsnitsledelse bestående af oversygeplejerske, og ledende specialpsykolog.
Vi kan noget særligt i Psykiatrien, og vi holder længe på vores kolleger!
Og vi glæder os i særdeleshed til at modtage netop din ansøgning.
Vores Patientmålgruppe:
Vi er et ambulant behandlingstilbud, der udreder og behandler borgere over 18 år fra Faxe, Stevns, Greve, Solrød og Køge kommuner. Vi behandler borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser, moderate til svære depressioner og mere kroniske tilstande. Vi behandler også borgere med ikke-psykotiske sygdomme som f.eks. ADHD, når der samtidig er anden sygdom og funktionsnedsættelse.
Du kan læse mere på:
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe og høre nærmere om stillingen hos:
oversygeplejerske Pia Kjær, 51631432, pikj@regionsjaelland.dk
eller ledende specialpsykolog Mette Gravesen-Jensen, 21349692,
Løn efter gældende overenskomst.
Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere administrativ lægesekretær jobs i Køge eller Region Sjælland.
Oprettet 25 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pia Kjær shannonjohnstonkathryn73pikj@howellregionsjaellandtaylor.dk +4551631432 / Mette Gravesen-Jensen wcoxsuewardanngrsteven83@regionsjaellandpierce-cervantesjohnson.dk +4521349692
Lignende jobs
Overlæge/speciallæge – mulighed for ledelse
Lægesekretær/SAK søges til akut ortopædkirurgisk sengeafsnit, start 1. maj 2026 (evt. 1. ...
Genopslag Sundhedsadministrativ koordinator / Lægesekretær
Bliv nøgleperson i patientforløb som lægesekretær eller SAK på Sct. Hans
Lægesekretær koordinator til ambulatorium om spiseforstyrrelser i Ballerup